Meghan Markle i stor sorg: Har mistet sin elskede hund
LÆS OGSÅ: Meghan Markle i pinlig brøler: Antyder hun er blevet skilt
- Jeg har grædt så mange tårer, at det ikke kan tælles.
Sådan lyder det fra en knust Megan Markle, der i sit seneste opslag på Instagram deler den triste nyhed, at hendes hund, Guy, er gået bort.
Hertuginden af Sussex forklarer videre i opslaget, at hun adopterede den firbenede Beagle fra et dyreinternat tilbage i 2015, og han har siden da fulgt hende i tykt og tyndt.
Og det er derfor ikke underligt, at den 43-årige mor til to er knust over det evige farvel.
- Han var med mig under "Suits" (tv-serie red.), da jeg blev forlovet (og senere gift), da jeg blev mor. Han var med mig i alt. Stilheden, kaosset, roen, trøsten.
Til opslaget har Megan Markle delt en montage fyldt med private fotos og hjemmevideoer, hvori hun mindes sin pelsede kompagnon.
Også Markles to børn, Lilibet og Archie, som hun har med britiske prins Harry, optræder i videoen. Her ses de blandt andet nyde en solskinsdag, mens de leger med den nu afdøde vovse.
Se videoen herunder: