Nikolaj Lie Kaas gav den gas til kronprinsens fødselsdag
Gæstelisten var spækket med både stjerner og kongelige, da kronprinsesse Mary i sidste måned inviterede til uofficiel fødselsdagsfejring af sin mand kronprins Frederik på Fredensborg Slot.
Artiklen fortsætter under billedet ...
46-årige kronprinsesse Mary fejrede lørdag aften sin mand på Fredensborg Slot. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Blandt de omkring 100 gæster var brormand Joachim og prinsesse Marie samt de nordiske kronprinspar fra Norge og Sverige.
Også stjerner som Lars Ulrich, Hella Joof, Ellen Hillingsø, Preben Kristensen, Søren Hedegaard og Jarl Friis-Mikkelsen havde fundet deres vej til festlighederne på slottet i Fredensborg, mens skuespilleren Nikolaj Lie Kaas både deltog som gæst og aftenens konferencier.
Artiklen fortsætter under billederne ...
For nylig holdt hun tale under fødselsdagskoncerten i Royal Arena – og 55-årige Hella Joof er faktisk at finde i kronprinsens inderkreds. (Foto: Thomas Laursen)
Baron Otto og baronesse Helle Reedtz-Thott er gamle venner af Frederik og deltog naturligvis i festen. (Foto: Dan Mariegaard)
Nikolaj Lie Kaas var konferencier til Frederiks vilde abefest. Her ankommer filmstjernen med sin hustru Anne Langkilde. (Foto: Dan Mariegaard)
I skal danse og drikke!
Sikkerheden var derfor i top – og alle gæsterne skulle igennem omfattende sikkerhedstjek, inden de kunne fortsætte.
Men så var der også fri leg.
Rammerne for festen var særdeles frie, og dresscoden var bestemt ikke konservativ.
Artiklen fortsætter under billedet ...
66-årige Jarl Friis-Mikkelsen var klar på vild fest med sin kone Susanne Pehrsson. (Foto: Thomas Laursen)
De mange indbudte kom i alt fra flowerpower-tøj til kolonitidsbeklædning – og det var svært at se en decideret rød tråd i påklædningen.
Blandt de kvindelige gæster var der desuden mange, der ankom i flade sko – ikke hverdagskost på disse kanter.
Til gengæld var der stjernestøv andre steder. Dansk films lysende stjerne, 45-årige Nikolaj Lie Kaas, var konferencier, da festen officielt blev åbnet, og sidst på eftermiddagen gik abegildet så i gang.
– I skal danse, I skal drikke, og I skal have det sjovt! lød det fra Lie Kaas, der kunne høres helt ude på den anden side af slottets vægge.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Dan Mariegaard)
Naboerne var da også blevet advaret om støjniveauet inden lørdagens fest.
Rockprins Frederik
Gulddreng greb mikrofonen
I løbet af aftenen optrådte Rytteriet, The Antonelli Orchestra, Nephew og Theo X, mens Lie Kaas inden en pause kunne løfte sløret for en af aftenens helt store overraskelser.
– Så er der pause – og når vi vender tilbage, har jeg en virkelig stor overraskelse til dig, sagde Kaas og mindede gæsterne om, at de skulle gå i baren og hente våde varer.
Da Kaas vendte tilbage, opdaterede han gæsterne på aftenens landskampsresultat inden den store surprise:
Selveste Malte ”Gulddreng” Ebert tog mikronen og sang sit hit ”Hva’ så?”, efterfulgt af en slags medley af nye danske popsange, der blandt andet indeholdt Medinas ”Ensom” og Rasmus Seebachs ”Engel”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
24-årige Malte Ebert har ellers lagt Gulddreng i graven – men når Mary spørger, kan selv han åbenbart genoplives. Som aftenens gyldne surprise sang hitmaskinen både egne og andres hits for Frederik og co. (Foto: Dan Mariegaard)
Læs meget mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.