Kongelige24. juni 2024 (opd. 24. juni 2024)

Pakket partysommer: Kronprins Christian klar til våd studentertid

Indtil nu har kronprinsen siddet med hovedet begravet i bøgerne, men i dag har han fået studenterhuen på – og så skal der festes til den lyse morgen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der er en vigtig detalje fra sin eksamen, som kronprinsen holder for sig selv.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Kronprins Christian tog chancen

Ølbongs sluges med lynets hast og shots ryger ned i svælget, mens solen danser i takt med buldrende sommerhits.

Sidste sommer hyggede han på Smukfest med bl.a. popstjernen Thor Farlov, 24.
Sidste sommer hyggede han på Smukfest med bl.a. popstjernen Thor Farlov, 24.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Studentervogne fyldt med nybagte studenter gi’r i et par dage livsbekræftende feststemning i gader og stræder landet over. Og på én af dem kan man i år spotte selveste kronprins Christian, 18.

Den seneste tid har tronarvingen siddet med hovedet dybt begravet i bøgerne, men i dag blev Danmarks kommende konge student fra Ordrup Gymnasium.

28. juni fejrer man her sine studenter med en dimission, hvor kong Frederik og dronning Mary – og alle de andre stolte forældre – ser til, når eleverne får uddelt eksamensbeviser, mens der bliver holdt taler og musikalske indslag.

Og så begynder festen for alvor.

På parkeringspladsen står lastvognene klar – og så bliver de unge håbefulde studenter sendt ud at ture.

Traditionen tro vil studentervognene være fyldt med kække bannere med kåde citater og overstadige opfordringer til de forbipasserende.

https://imgix.seoghoer.dk/20240604160522-5bdc9bc3-7754-430d-9c58-039c3dd49dd5/ea3e9dda-9db1-4db6-859b-3282ecae55f3.jpg
 Foto: Hanne Juul

Sådan fejres Christian

På Ordrup Gymnasium hylder man Christian og de øvrige studenter således:

Fredag den 28. juni afholder vi dimission for studenterårgang 2024 i Ordrup Hallen.

Her er studenter og deres nærmeste familie velkomne.

Studenterne mødes i skolegården til fotografering klokken 9.00, hvorefter de går samlet i flagprocession til hallen.

Dimissionen begynder klokken 10.30.

Til dimissionen vil der være taler, musikalske indslag og uddeling af eksamensbeviser.

Efter arrangementet er der studenterkørsel.

Egentlig skulle kronprins Christian være blevet student fra Herlufsholm Gymnasium.

Men efter at have fuldført 1.g på den skandaleramte skole, måtte Frederik og Mary indse, at de ikke kunne stå inde for de hårde beskyldninger om vold og krænkelser som kostskolen fik.

Sidste sommer fandt Christian også tid til at feste til Musik i Lejet sammen med sine venner – og mon ikke Tisvildeleje-festivalen og de kolde fadøl atter lokker i år?
Sidste sommer fandt Christian også tid til at feste til Musik i Lejet sammen med sine venner – og mon ikke Tisvildeleje-festivalen og de kolde fadøl atter lokker i år?
 Foto: Dan Mariegaard

Derfor måtte de efter hårdt pres fra offentligheden tage deres søn ud af gymnasiet på Sydsjælland. Christian måtte herpå bide i det kongelige æble og flytte tilbage til Amalienborg hos sine forældre.

Da 2.g stod for døren, begyndte han derfor på Ordrup Gymnasium som den nye dreng i klassen.

– Jeg var nervøs. Rigtig nervøs. Alle i min nye klasse havde kendt hinanden i et år. Jeg var ham den nye.

– Så dér stod jeg med høj puls og tør mund på tærsklen til noget nyt.

– Jeg overvandt mig selv, fik sagt ”hej” og præsenteret mig for mine nye klassekammerater, fortalte prins Christian i sin tale, da han i oktober fyldte 18 år.

– De tog godt imod mig, og et skridt ad gangen lærte jeg tonen, rutinerne og de andre elever at kende.

I dag er det svært at forstå, hvad jeg var så nervøs over, lød meldingen fra den senere kronprins om sine nye kammerater.

Det er endnu uvist, hvor offentlige Christians studenterdage bliver. Da far Frederik, 56, blev student, var det fra Øregård Gymnasium i 1986 – samme år som Joachim, 54, blev student. Deres studentervogne var også en tur forbi mor Margrethe, 84, og papa Henrik på Amalienborg.
Det er endnu uvist, hvor offentlige Christians studenterdage bliver. Da far Frederik, 56, blev student, var det fra Øregård Gymnasium i 1986 – samme år som Joachim, 54, blev student. Deres studentervogne var også en tur forbi mor Margrethe, 84, og papa Henrik på Amalienborg.
 Foto: Elfelt

Hopper i uniformen

Og snart er det altså de ”nye kammesjukker” Christian skåler løs og fester med til den lyse morgen. Når studenterkørslen så er ovre, venter formentlig en sommer med masser af festivaler og endnu flere fadøl.

Som i fjor, hvor Chrristian både gav den fuld gas på Musik i Lejet-festivalen i Tisvildeleje – og i bøgeskoven i Skanderborg, da Smukfest bragede af sted.

Når sommeren så går på hæld, trækker kronprinsen formentlig i uniformen for at aftjene sin værnepligt.

Det løftede han sløret for i DR-dokumentaren ”Prins Christian – En kongelig rejse”, hvor en ansat ved militæret fortæller, at han bedst kan lide de fysiske aktiviteter, hvortil Christian udbryder:

– Ja, det tror jeg også personligt selv, at jeg vil gøre, når jeg en dag også selv skal ind og være værnepligtig. Det glæder jeg mig til.

SE og HØR har spurgt Kongehuset, hvad prinsen helt nøjagtigt skal efter sommerferien, men svaret lader foreløbig vente på sig.

Sikkert er det dog, at den snart står på studenterfester i stride strømme – som det sig hør og bør.

Sponsoreret indhold