Kongelige6. november 2018

Prins Charles er bekymret for sit kommende barnebarn

I en tale fortæller den kommende regent, at han er bekymret på sit kommende barnebarns vegne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega270741_006.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan og prins Harry bliver forældre for første gang til foråret, og det betyder, at prins Charles bliver farfar for fjerde gang.

I en tale, som prins Charles holdt for nylig, udtrykte han både glæde og bekymring omkring den kommende familieforøgelse.

Den kommende britiske konge er for tiden på officielt besøg i Ghana, og her holdt han en tale, hvor han fortalte om sit kommende barnebarn og den bekymring, den lille ny havde affødt.

- Jeg skal faktisk snart have endnu et barnebarn. Jeg tror, at mange af jer også har eller snart får børnebørn. Det virker helt vanvittigt for mig, at vi testementerer denne fuldstændigt forurenede, skadede og ødelagte verden til dem. Alle børnebørn fortjener en bedre fremtid, fortalte prins Charles i en tale, som han holdt under en middag med Ghanas præsident.

Miljø og forurening har været et af fokuspunkterne under prinsens besøg i Ghana, og han har blandt andet besøgt en række initiativer, der skal mindske plastikudledning i havene.

Prins Charles modtog blandt andet et portræt af ham selv, der er lavet af genbrugt plastik.

Artiklen fortsætter under bordet.

I sin tale roste prinsen og de mange initiativer i Ghana, der skal mindske udledningen af plastik i oceanerne.

- Det er står mere og mere klart, at hvis vi ikke gør noget ved det, så har det katastrofale konsekvenser, det kan vi se ved det faktum, at otte millioner tons plastik ender i havet hvert år, og snart vil der være ét tons plastik for hver tre tons fisk, der er i havet, og at døde zoner i oceanerne, der lige nu er på over 400, fortsætter med at gro, fortalte prins Charles i sin tale.

Prins Charles har tidligere haft et af sine børnebørn i tankerne, når det kommer til miljøet og klodens fremtid.

I den kommende dokumentar "Prins, søn og arving: Charles 70 år" afslører prinsen, at han har givet sit ældste barnebarn George en gave, han kan have glæde af hele livet.

I dokumentaren står prins Charles ved sit hjem i Skotland og peger over på en klynge af træer.

- Det er Georges skov, siger Charles om træerne og fortsætter:

- Som jeg bliver ældre, er det eneste jeg har lyst til at plante træer. Jeg tror, at det bliver sjovt for George at se træerne blive store i takt med, at han selv bliver stor.

Hertuginde Camilla er også med i den kommende dokumentar, og hun er med, når Charles taler om den fine gave til prins George.

- Du kan slet ikke forestille dig, hvor meget de er vokset. De var helt små, da de blev plantet, fortæller hun om træerne.

Sponsoreret indhold