Prins Felix’ nye kæreste kan arve formue: Millionscoring
Når prins Felix, 18, er færdig med sin militærtid og en videregående uddannelse, får han i modsætning til fætter Christian ikke apanage fra det offentlige – og skal derfor klare sig selv.
Til gengæld står hans kæreste, Karen Bak, 19, til at arve en større millionformue.
Artiklen fortsætter under billedet ...
19-årige Karen Bak har vundet Felix’ hjerte.
Hun har tidligere mødt kongelige, da hun gik på Tranegårdsskolen i Hellerup, hvor alle Frederik og Marys børn går i skole.
Efterfølgende har Karen været elev på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København. (Foto: Privat)
SE og HØR kan således afsløre, at hendes mormor, Birgitte Krogsgaard Danø, er blevet hovedrig gennem sit firma, Skaarupsund A/S, der ifølge beskrivelsen i erhvervsministeriet tjener sine penge ved at “udvikle, købe og sælge intellektuelle ydelser”.
Hvad det præcis dækker over, fremgår ikke, men sikkert er det, at det er en god forretning, for formuen i firmaet er på hele 16.264.401 kroner.
Inden Karen arver de mange penge, skal de dog først forbi hendes mor, Soon Kristine Bak, 53, som blev født i Seoul 1. februar 1968 som datter af danske Birgitte og en sydkoreansk mand.
Farvel til far
Det betyder, at både Karen og Felix er kvart asiat, fordi begges mødre er en blanding af europæisk og asiatisk blod.
Og mens Felix for ganske nylig fik en fantastisk studentereksamen, har Karen Bak som datter af en professor også ganske skarpe gener.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Med et 12-tal i huen måtte Felix forleden spurte efter studentervognen.
Snart står den på masser af løbetræning, når Felix uddanner sig i militæret med lang vej til Karen. (Foto: Hanne Juul)
Hendes far var professor i kemi ved Københavns Universitet og var en overgang rektor for universitetet.
Han mødte først Karens mor i en høj alder.
Da parret blev gift 27. august 1994, var Thor Anders Bak 65 år, mens hendes mor, Soon, blot var 26 år.
Det betød, at Karens far var 73 år, da hun kom til verden.
Forældrene blev skilt i 2004, og 12. august 2017 døde hendes far ulykkeligvis – i en alder af 88 år.
Kendt komponist
Ud over Karen efterlod han sig sønnen Frans Bak fra sit første ægteskab med Kate Faber, der døde i 1976 – længe inden Thor Anders Bak mødte Soon, som han fik Felix’ nye kæreste med.
Så Karens halvbror er i dag 63 år gammel og en helt anden generation end lillesøster, der via sin storebror kan få et indblik i den kunstneriske verden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I juni fik Felix sin studentereksamen, og han må nu undvære kæresten, når han flytter til Slagelse Kaserne. (Foto: Hanne Juul)
Han er komponist og skrev “Danse i måneskin” til Trine Dyrholm, som han stadig optræder med.
Det var også ham, der skrev musikken til “Nikolaj og Julie”, “Forbrydelsen” og Netflix-hittet “Lilyhammer” sammen med Bruce Springsteens guitarist, Steven Van Zandt.
Prins Nikolai og prins Felix med rørende gestus efter prins Joachims stroke-chok
Alt det er prins Felix formentlig ligeglad med, for han har kun øje for Karen, som han har været kæreste med et stykke tid. Det kunne B.T. forleden afsløre.
Hvor længe, ønsker grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, dog ikke at svare på.
– Gennem længere tid, siger hun til SE og HØR.
Har mødt svigermor
Ifølge SE og HØRs oplysninger har grevinde Alexandra allerede mødt sin svigerdatter – og Felix’ storebror Nikolai er da også ven med sin svigerinde på de sociale medier.
Nu må Karen og Felix imidlertid undvære hinanden i hverdagen, når Felix rykker til Slagelse for at begynde sin militære uddannelse og derfor ikke længere spontant kan mødes med sin smukke scoring.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mor Alex, 57, har ifølge SE og HØRs oplysninger allerede mødt Felix' første officielle kæreste, ligesom storebror "Niko", 21, er venner med Karen på de sociale medier. (Foto: Hanne Juul)
Til gengæld får Karen mere tid til en af sine yndlingsbeskæftigelser, som er at lave smykker, som hun sælger via Instagram på siden “Pearl Carnival”.
For prins Felix er det vitterligt helt nye tider med både ny kæreste, nyt hjem og ny uddannelse.
Se billederne: Prinsesse Alexandra på våd ferie med kæresten
Mor og far sprudler af stolthed: Prins UG