Kongelige14. august 2018

Prins Nikolais major: Så hård er hans uddannelse

Modetøjet er skiftet ud med uniformen for sergentelev prins Nikolai, der er begyndt sin toårige militæruddannelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hh_prins_nikolai_5.jpg
 (Foto: Hærens Sergentskole)

De mørke lokker på prins Nikolais hoved er blevet reduceret kraftigt – ikke for at han kan gøre sig godt som model, men for at gøre prinsens nye liv ved den jyske vestkyst nemmere.

For i sidste uge begyndte den 18-årige nybagte student på sin løjtnantuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde, og her er ingen kære mor – heller ikke selv om mor hedder grevinde Alexandra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_joachim_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Nikolai er gået i sin fars fodspor – 49-årige prins Joachim gik selv på Hærens Sergentskole for 30 år siden. (Foto: Mikael Rieck)

Nikolai kan altså godt begynde at vende sig til sovesal og kort hår på en uddannelse, hvor han bliver behandlet på lige fod med alle andre.

– Han fungerer som en helt almindelig elev, der er på sin uddannelse her, fortæller major Henrik Frick Kirkegaard, der er med til at uddanne prinsen.

Heldigvis er det prinsen selv, der har bedt om, at man ikke giver ham særbehandling, blot fordi der løber blåt blod i hans årer.

Artikle fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_nikolai_1_0.jpg
 (Foto: Hærens Sergentskole)

– Det er en helt ny verden, der åbner sig for de unge mennesker, fortæller major Kirkegaard. (Foto: Hærens Sergentskole)

Siden sin uddannelsesstart den 1. august har Nikolai således været udsat for samme tests som de andre elever.

Blandt de første opgaver var en fysisk test, som han ifølge majoren klarede rigtig flot.

Der venter en del fysiske strabadser forude for prins Nikolai og resten af den 35-personers deling, han er en del af. Dårligt var de nået til Varde, før en test af deres grundform ventede, og hver måned venter mindst én øvelse, der vil kræve, at de er ude en uges tid ad gangen.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold