Prins William 'chokeret' over Harrys opførsel
Prins William blev både "enormt trist og virkelig chokeret" over den måde, hans bror, den nu tidligere prins Harry, valgte at addressere sin bedstemor, dronning Elizabeth.
Sådan lyder det fra en kilde tæt på prins Harry ifølge PageSix.
I denne omgang af virkelighedens "The Crown"-afsnit handler det om Harry og Meghans måde at svare dronningen på, efter hun havde annonceret, at Sussex-parret officielt var færdige som royale.
"Hertugen og hertuginden af Sussex har bekræftet over for hendes majestæt dronningen, at de træder tilbage fra arbejdet i den royale familie, da det ikke er muligt at fortsætte med forpligtelserne sammen med et offentligt liv," lød det fredag i en officiel meddelelse fra den britiske dronning, og den formulering havde Meghan og Harry det eftersigende ikke helt nemt med.
Der gik nemlig ikke lang tid, og så havde Sussex-parret deres egen udtalelse klar som et modsvar på dronningens.
"Som det fremgår af deres arbejde i løbet af det forgangne år, er hertugen og hertuginden af Sussex fortsat forpligtet til at yde tjeneste for Storbritannien og over hele verden og har tilbudt deres fortsatte støtte til organisationer, de har repræsenteret - uanset om de har en officiel titel, lyder det fra Harry og Meghan.
Men det der med at svare dronningen igen, er altså ikke noget, der er velset i "The Crown"-land.
- Det er nedladende og fornærmende over for dronningen, lyder det fra en kilde til PageSix.
For prins William var det derfor også noget af et chok at konstatere, at lillebror Harry har besluttet sig for at være så rap.
- Efter han kom over sin vrede over, hvordan tingene udfoldede sig, blev han efterladt med tomheden. De delte alting i deres liv. Et kontor, en fond, møder sammen det meste af dagen. Og der var en masse sjov undervejs. Han vil savne det for altid, lyder det.
På valentinsdag kunne Harry og Meghan annoncere, at de venter deres andet barn.