
Prinsesse Beatrice annoncerer graviditet på speciel dag: Er det hævn?
Tidligere i dag annoncerede britiske prinsesse Beatrice, at hun og gemalen Edoardo Mapelli Mozzi venter deres første barn, der kommer til verden til efteråret.
Den dejlige baby-nyhed falder på Harry og Meghans tre-års bryllupsdag, og spørger man den britiske Daily Mail-journalist Richard Eden, så er det nok ikke helt tilfældigt.
Artiklen fortsætter under tweetet
- Det er et interessant sammenfald, at de royale baby-nyheder blev annonceret på Harry og Meghans bryllupsdag. Beatrices søster, prinsesse Eugenie, blev angiveligt overrasket over, at Meghan valgte at annoncere sin graviditet til hendes bryllup i 2018, skriver Eden på Twitter.
Rigtig nok florerede der vedholdende rygter om, at Harry og Meghan stjal rampelyset til Eugenie og Jack Brooksbanks bryllup, da Sussex-parret valgte at annoncere hendes graviditet på brudeparrets store dag tilbage i efteråret 2018.
Artiklen fortsætter under billedet

Her er prins Harry fotograferet med sine to kusiner i maj 2019. Foto: MEGA
Og mange svarer Richard Edens tweet, hvor de stemmer i, at det nok ikke er tilfældigt, at graviditetsnyheden falder på Harry og Meghans bryllupsdag.
- Her kommer karma! Skønt nyt, svarer én på Twitter.
- Jeg elsker det. Lidt karma/poetisk retfærdighed, skriver en anden.
- Godt for dem. Det var skrækkeligt, det Meghan gjorde på Eugenies bryllupsdag, lyder det fra en tredje.

