
Prinsesse Isabella trækker overskrifter i udlandet
Prinsesse Isabellas store fødselsdag i Aarhus
LÆS OGSÅ: Isabellas sjove detalje: Nævner mindeværdig brøler i sin første officielle tale
Fredag har det i den grad handlet om prinsesse Isabella, der er blevet fejret stort på rådhuset i Aarhus.
Men det er ikke kun de danske medier, der har dækket fejringen af den snart 18-årige prinsesse.
I det store udland bliver Isabellas store dag i Aarhus nævnt adskillige steder.
Blandt andet hos Daily Mail, der ikke kan undgå at bemærke, hvordan prinsessen har lånt adskillige af sin mors smykker.

Nogenlunde det samme skriver Hello! Magazine, der kalder Isabella for dronning Marys dobbeltgænger. Her bemærkes det ligeledes, at prins Vincent er blevet en høj dreng.
Noget, som SE og HØRs skarpe reporter også kunne berette om tilbage i marts, da kongefamilien besøgte kronprins Christian på kasernen i Slagelse.
Det franske medie Point de Vue kan ikke undgå at bemærke, hvordan prinsesse Isabella tog sig tid til at hilse på de børn, der ventede kongefamilien for at overrække både Isabella og lillesøster prinsesse Josephine adskillige blomsterbuketter.
Mon ikke prinsesse Isabellas fødselsdagsfejring får mere udlandsomtale, når hun fejres igen på tirsdag.

Her er festlighederne nemlig rykket til København, hvor der afholdes stor fødselsdagsforestilling for Isabella på Gamle Scene på Det Kongelige Teater.
Her får over 1000 unge i alderen mellem 17 og 24 mulighed for at deltage sammen med prinsessen og resten af kongefamilien, og det hele sendes live på DR.
