Kongelige14. august 2019

Sønnens første ferie: Harry, Meghan og Archie rejser til festparadis

Prins Harry og hertuginde Meghan er taget på deres første ferie med deres lille søn Archie. Og det royale par har valgt en noget overraskende destination
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega414268_003.jpg
 Foto: MEGA

Med et tre måneder gammelt barn er det begrænset, hvilke feriemuligheder man har som familie. Bare ikke for prins Harry og hertuginde Meghan med deres lille søn Archie.

I hvert fald har det royale par valgt en noget anderledes destination for den lille families første ferie nogensinde.

Ifølge det britiske medie Mirror har Harry og Meghan nemlig forladt deres hjem, Frogmore Cottage, for at nyde solen på den spanske festø Ibiza.

Øen blev for år tilbage kendt som et sted, hvor mange unge mennesker tog hen for at fyre den af i sommerferien.

Nu er det åbenbart blevet et sted for royale spædbørnsfamilier, som trænger til solens stråler og en sjus under palmerne, mens barnet sover.

Harry og Meghan lagde Archie i barnestolen og satte kursen mod Ibiza et par dage efter, at hertuginden fyldte 38 år den 4. august.

Det skriver Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega414322_001.jpg
 Foto: MEGA

Harry og Meghan blev forældre for første gang, da lille Archie kom til verden den 6. maj i år (Foto: MEGA)

Den royale familie hoppede naturligvis ikke bare på det første og billigste EasyJet sammen med 150 andre britiske turister med kufferterne fuld af solcreme og t-shirts med platte jokes.

Harry og Meghan havde selvfølgelig sørget for, at Archies - formentlig - første flyvetur blev i et privatfly, oplyser flere kilder til Mirror.

Da de nybagte forældre landede på Ibiza med deres lille guldklump, var de naturligvis ikke alene.

Med sig havde de et væld af personale, som sørgede for, at starten på deres ferie blev så sikker og god som muligt.

Sponsoreret indhold