Kongelige1. januar 2025 (opd. 1. januar 2025)

Under nytårstalen: Helt særlig detalje spottet bag kong Frederik

Det er et "glimrende symbol", mener Ulla Terkelsen om den helt unikke og musikalske detalje, der i går kunne ses bag kong Frederik, da han leverede sin første nytårstale
Kong Frederik X gav i går sin første nytårstale.
Kong Frederik X gav i går sin første nytårstale.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kongehusekspert om Fredes tale: - Læner sig op ad mor

I går sad de fleste danskere foran skærmen, da klokken slog 18.

Kong Frederik skulle nemlig levere sin første nytårstale som regent.

Og der var da også mange spændende og nye detaljer at kaste sig over - blandt andet billederne af kongeparrets børn i baggrunden.

Der er dog også en anden ting, der har fanget den opmærksomme seers skarpe blik.

Bag kong Frederik ses coveret til "The Yellow Submarine".
Bag kong Frederik ses coveret til "The Yellow Submarine".
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bag kong Frederik ses nemlig et billede af albummet "Yellow Submarine" af The Beatles, og det er ikke helt tilfældigt symbol, mener Ulla Terkelsen.

The Beatles-vinylen "Yellow Submarine" fra 1969.
The Beatles-vinylen "Yellow Submarine" fra 1969.
 Foto: Scott K Macleod/Shutterstock/Ritzau Scanpix

- Det er et glimrende symbol, for han har jo selv lige lavet et generationsgennembrud. Der er tale om et revolutionært stykke musik og en konge, som dog ikke revolutionerer sig, men som vi for et år siden ikke havde troet skulle holde nytårstale i år, siger Ulla Terkelsen til TV 2.

Kong Frederik har efterfølgende fået pæne ord med på vejen for sin første nytårstale.

- Jeg synes, han gjorde det udmærket. Hvis man skal sige mere, synes jeg, at alt han sagde, var konventionelt og nærliggende.

Dronning Margrethe II gav sin sidste nytårstale den 31. december 2023. I talen overraskede hun ved at meddele, at hun ville overlade tronen til sin søn, Frederik.
Dronning Margrethe II gav sin sidste nytårstale den 31. december 2023. I talen overraskede hun ved at meddele, at hun ville overlade tronen til sin søn, Frederik.
 Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

- Det var en tale, der i indhold og stil næsten kunne være holdt af hans mor. Vi stoppede alle de traditionelle stoppesteder: En tak, rigsfællesskabet, det danske syd for grænsen, beredskabet, lidt om verdenssituation noget alment menneskeligt og vi skal mere søde hinanden, og vi har det ikke så dårligt her.

- Så det gjorde han såmænd udmærket, lyder dommen blandt andet fra Sebastian Olden-Jørgensen.

Sponsoreret indhold