Virkelighedens ”The Crown”: Utroskab, bulimi og sexskandale
I næsten 10 år kæmpede prinsesse Diana med en spiseforstyrrelse.
– Bulimien startede ugen efter, vi blev forlovet. Min mand (prins Charles, red.) lagde sin hånd på min talje og udbrød ”Uh … er vi lidt flommede her?” Dét satte gang i noget i mig, fortalte prinsesse Diana mange år senere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
I næsten et årti kæmpede hun med at holde sammen på sig selv og holde vægten.
I ”The Crown” spiller Emma Corrin, 24, den skrøbelige Diana, og der bliver vist scener, hvor prinsesse Diana kaster op.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Netflix)
Nul kærlighed, men affærer
Det lignede begyndelsen på et eventyr. Men ægteskabet mellem prins Charles og prinsesse Diana var kuldsejlet – faktisk inden det begyndte. Fra start følte en ung Diana nemlig, at der var tre personer i ægteskabet. Prins Charles’ nære forhold til – og affære med – Camilla Parker Bowles var med til at ødelægge ægteskabet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
I ”The Crown” bliver prinsens affære vakt til live, og vi ser også, at Diana selv leder efter kærligheden andre steder – blandt andet hos en fyr ved navn James Hewitt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Netflix)
Diana vil altid vinde
Diana blev døbt ”Folkets prinsesse” og var allemandseje over hele verden. Camilla Parker Bowles vidste, hun aldrig ville kunne konkurrere med Diana.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
Det var da også først i januar 1999, at Camilla og prins Charles første gang lod sig fotografere offentligt sammen. På det tidspunkt havde de ifølge rygterne haft en affære i næsten fem år.
"Matador"-skuespiller i "The Crown"
I ”The Crown” ser man, hvordan Camilla Parker Bowles (spillet af Emerald Fennell, 35) indrømmer, at hun aldrig vil kunne gøre det lige så godt som Diana:
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Netflix)
– Hvis du sætter mig i en popularitetskonkurrence med Diana, vil jeg tabe. Jeg er slet ikke så smuk, slet ikke så strålende. Hun vil altid vinde over mig i folks øjne.
Overrasket af blodig mand
Den 9. juli 1982 vågnede den britiske dronning Elizabeth med et sæt. En ukendt mand stod i hendes soveværelse med blodige hænder og et knust askebæger i hånden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
Manden viste sig at være 32-årige Michael Fagan, der var brudt uset ind på Buckingham Palace i de tidlige morgentimer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
Michael Fagan blev ikke retsforfulgt for indbruddet. Han blev dog sendt i retten, fordi han havde drukket af – og dermed stjålet – prins Charles’ vin. I retten forklarede Michael, at der var tale om ”en billig flaske fra Californien”.
Her er alt, du skal vide om femte sæson af "The Crown"
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Netflix)
I ”The Crown” bliver den dramatiske episode også genoplivet – med Olivia Colman, 46, i rollen som regenten.
Skandale-prinsen ankommer
60-årige prins Andrew har de seneste år været i strid modvind på grund af sit nære forhold til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. Helt galt gik det, da prinsen forsøgte at forklare sig i et tv-interview. Flere mente, han talte usandt. I kølvandet på skandalen trak prins Andrew sig fra sine officielle pligter og lovede at samarbejde med efterforskerne. Det er dog ikke sket endnu.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Ritzau Scanpix)
I ”The Crown” møder seerne første gang den flyvske og arrogante prins – spillet af Tom Byrne – da han ankommer til sin mors bolig i helikopter.
Medlem af det britiske kongehus indrømmer: Jeg ser 'The Crown'