Aloha Airlines-ulykken: Mareridtet i 7.000 meters højde

Klokken præcis 13.25 gik Airlines Aloha Flight 243 på vingerne.

Ombord var 89 passagerer i gang med at sætte sig til rette i deres sæder. Nogle ville læse, mens andre havde planer om at tage en hurtig lur på den korte flyvetur mellem Hilo og Honolulu på Hawii.

En af passagerne havde dog bemærket noget mystisk, da hun trådte ombord på det hvide Boeing-fly med den genkendelige rød-gule stribe langs skroget.

Hun havde spottet en lille revne i skroget ved døren.

Ikke stor, men stor nok til at hun bemærkede den. Men dog ikke så stor, at hun bekymrede sig.

I stedet havde hun sat sig til rette i sit sæde.

Det 19 år gamle fly gled da også problemfrit gennem luften, og efter 20 minutter i luften havde flyet fundet sig til rette i 7.300 meters højde.

Men så kom braget, der rev alle ombord ind i et ubegribeligt mareridt.

I 7.300 meters højde – klokken præcis 13.46 – rev en kæmpe del af flyets øverste skrog sig pludseligt løs med et øredøvende brag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Flyet havde mistet en kæmpe del af det øverste skrog. Foto: YouTube

Alt, der ikke var fastspændt, forsvandt ud af det gabende hul i flyet. Bøger og tasker susede gennem luften og ramte passagererne som projektiler.

Stewardessen Clarabelle Lansing blev i samme sekund suget ud af flyet. En anden stewardesse var blevet ramt af flyvende genstande og lå nu bevidstløs i gulvet, mens passagerer holdt hende fast i kaosset.

Helt bagerst i flyet sad 48-årige Eric Becklin. Ved synet af det gabende hul i flyet var han ikke i tvivl om, at hans sidste tid var kommet. Han begyndte at hyperventilere og gå i chok.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte på, at jeg ikke havde en ordentlig livsforsikring. Men der var jo ikke noget, jeg kunne gøre. Jeg forsøgte at få ro på omkring hele livsaspektet, men der var simpelthen for meget larm og for mange ting, der fløj rundt, så det lykkedes ikke, har han senere fortalt.

En anden stewardesse forsøgte at nå frem til den telefon, der kunne bringe hende i kontakt med cockpittet. Det lykkedes hende at kravle hen til telefonen – men kun for at opdage, at forbindelsen mellem kabinen og cockpittet var ødelagt som følge af den voldsomme eksplosion.

Derfor anede ingen af piloterne, hvordan deres passagerer og besætningsmedlemmer havde det.

De kunne kun konstatere, at det tonstunge Boeing 737-fly havde haft en større eksplosion, der havde ødelagt kabinetrykket og ødelagt flyets venstre motor.

Artiklen fortsætter under billedet...

61 ud af de 90 passagerer måtte behandles for skader efterfølgende. Foto: NTSB

Og så vidste piloterne, at det var et kapløb mod tiden for at bringe flyet sikkert ned igen – hvis det da overhoved var muligt.

- Jeg var bare totalt fokuseret på, at det skulle lykkes. Jeg havde ikke tid til at tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg ikke fik bragt flyet sikkert ned, fortalte piloten Robert Schornstheimer efterfølgende om sin mirakuløse og heltemodige indsats i cockpittet.

Hans første opgave var at genvinde kontrollen over flyet. Som følge af den ødelagte venstre motor krængede flyet til den ene side.

For at undgå at bringe flyet yderligere ud af kurs sænkede han motorkraften på den højre vinge, og så alarmerede han også kontroltårnet i Kahului Airport på Maui og bad dem om at gøre klar til, at han ville nødlande sit forkrøblede fly.

Han vidste, at det ville blive en særdeles farlig landing – og han vidste også, at der var en stor risiko for, at flyet ville bryde i brand, fordi han nærmede sig lufthavnen med over 300 kilometer i timen; ganske meget hurtigere end det er forsvarligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der ventede redningsmandskabet et chokerende syn, da de nåede frem - men på mirakuløs vis mistede kun en livet. Foto: NTSB

Klokken 13:58 – altså nærmest kun en halv time efter det var lettet – ramte flyets landingsstel jorden med endnu et brag, og flyet skøjtede ukontrolleret langs landingsbanen med over 300 kilometer i timen.

Alle holdt vejret – både dem ombord på flyet og alle dem, der havde betragtet nødlandingen fra jorden.

Da flyet endelig stod stille, åndede alle lettede op, inden chokket for alvor ramte ved synet af flyet: Et over fem kvadratmeter stort stykke af flyets øverste skrog var væk.

Ingen kunne forstå, hvordan et tonstung Boeing 737 kunne lande sikkert med omkring en tredjedel af skroget pist væk. Det burde heller ikke kunne lade sig gøre, konkludere det nationale sikkerhedsboard, der undersøgte flyulykken efterfølgende.

Men Aloha Airlines Flight 243-ulykken var på mange måder mirakuløs. At kun en person mistede livet, da skroget blev blæst af, blev også anset som et kæmpe mirakel. 61 måtte behandles for kvæstelser, men alle kom sig.

Men hvordan kunne et stykke af flyet pludseligt rive sig løs i syv kilometers højde? Svaret kom, da den kvindelige passager nævnte revnen ved døren.

Det nationale sikkerhedsboard, der undersøgte flyulykken, konkluderede, at ulykken skyldtes manglende inspektion på ulykkesdagen – og at man som følge af den manglende inspektion ikke havde bemærket revnen i flyet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Efterforskerne fastslog, at flyets revne opstod som følge af de mange tusinde gange, hvor det 19 år gamle fly havde lettet og landet. Foto: NTSB

Men man konkluderede også, at der potentielt var andre fly, der kunne risikere at komme ud for lignende ulykker. Før ulykken 28. april 1988 havde flyteknikerne nemlig ikke vidst, at flyets skrog med tiden blev stærkt svækket af særligt korte flyveture.

De mange korte flyveture betød nemlig, at flyets skrog var udsat for store trykpåvirkninger under de mange takeoffs og landinger - samme "problem" havde langdistancefly ikke. De brugte det meste af deres tid i en stabil højde.

Men Aloha Airlines 243-flyet havde de sidste 19 tjent som et kortdistancefly på Hawaii, og gennem de 19 år havde den gennemført intet mindre end 89.680 takeoffs og landinger – det andet højeste antal i hele Boeing 737-flådens historie.

For hver flyvetur var flyets skrog blevet svækket bare en anelse, og til sidst – på den skæbnesvangre aprildag – var flyets skrog blevet så svækket, at der var opstået en faretruende revne ved den ene dør.

Ulykken fik Aloha Airlines til at skrotte flere gamle fly i deres flåde, ligesom flyteknikere i dag bruger store mængder tid på at besigtige hvert fly, inden de går på vingerne.

Stewardessen Clarabelle Lansings lig blev aldrig fundet.