Krimi20. juli 2024

Blev overfaldet af Philip West: Nu taler efterskolepige for første gang

Den dengang 15-årige, som blev overfaldet af Philip Westh i november 2022, fortæller for første gang offentligt om den grufulde oplevelse
Philip Westh blev kendt skyldig i alle forholdene om overfaldet på pigen ved Sorø Gymnastikefterskole. 
Philip Westh blev kendt skyldig i alle forholdene om overfaldet på pigen ved Sorø Gymnastikefterskole.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Philip Westh kendt skyldig i drabet på Emilie Meng

Hun troede, at hun skulle dø.

Det fortæller den nu 17-årige pige i et interview med TV 2, hvor hun for første gang taler ud om det overfald, hun blev udsat for af Philip Westh 8. november 2022 ved Sorø Gymnastikefterskole.

Under en aftengåtur på efterskolens arealer snakker pigen i telefon med sin mor, da hun pludselig mærker en, der "banker kroppen ind i hende" - og da hun fornemmer kniven mod sin krop, står det klart, at der er noget helt galt.

- Det var ikke rigtig gået op for mig, hvad der skete på det her tidspunkt. Det hele gik så stærkt, men det eneste, jeg vidste, var, at det var en farlig situation, som jeg bare skulle ud af, fortæller hun til mediet og fortsætter:

- Han sagde, at han ikke ville slå mig ihjel, men jeg stolede ikke på ham. Det var en fremmed mand med en kniv.

Pigen fortæller, hvordan hun skriger op og forsøger at gøre så meget modstand som overhovedet muligt, alt i mens hun taber telefonen i græsset, og opkaldet til hendes mor bliver afbrudt. Hendes far forsøger forgæves at ringe til sin datter flere gange.

 Jeg havde lidt accepteret, at der nok skulle ske noget meget slemt

 

Efter flere uhyggelige minutter, hvor hun forsøger at komme fri, begynder hun at følge med hen over marken, da Philip Westh har bundet hendes hænder med strips på ryggen.

- Jeg begyndte at tænke, at det ikke nyttede at skrige mere, for der var ingen, der hørte mig. Jeg havde lidt accepteret, at der nok skulle ske noget meget slemt, men uden at jeg vidste, hvor han ville føre mig hen.

Løb for livet

Men pludselig opgiver Philip Westh, som ligger pigen på græsset og beder hende tælle til 100. Og den dengang 15-årige pige løber, som hun aldrig har løbet før, fortæller hun til TV 2.

Den dag i dag ved hun ikke, hvorfor han lod hende gå.

Men den grufulde hændelse har sat dybe spor i hende, og selvom sagen har fået sat et foreløbigt punktum, da Philip Westh 28. juni 2024 blev kendt skyldig i vold, trusler samt forsøg på voldtægt og kidnapning, så kæmper den 17-årige stadig med at færdes alene.

Det har dog været vigtigt for hende at fortælle sin version af historien, og om hvordan hele sagen har påvirket hende, skriver TV 2.

Philip Westh blev også kendt skyldig i alle forholdene i kirkerupsagen samt drabet på Emilie Meng.

Sponsoreret indhold