Blev væk sidst: Nu skal Nicki Bille for retten
Eks-fodboldspilleren Nicki Bille står tiltalt for fem forhold ved Københavns Byret.
Det virker som en fjern tid, at fodbodboldspilleren havde en spirrende karriere som et stort angrebs-tanlent i fodboldklubben FC Nordjælland, når han i dag skal i retten.
Sagen mod den tidligere danske fodboldspiller, der starter i dag, kan få store konsekenser for Bille, hvis han bliver kendt skyldig, risikerer han nemlig en fængselsstraf.
Sygemeldt
Sagen skulle egentlig have været afsluttet i starten af sidste måned, men da der var første retsdag dukkede Bille ikke op, og hans forsvarer måtte meddele, at han var syg.
- Han er blevet skudt, og uden at jeg er læge, så har han det ikke særligt godt. Dels har han ondt, og dels har han det ikke godt med den oplevelse, fortalte Asser Gregersen dengang i retten.
- Han har haft nogle psykiske eftervirkninger for det. Det skal han passes og plejes omkring, sagde han om Bille, der mellem jul og nytår i sin lejlighed i Sydhavnen, som nu er blevet solgt, blev skudt i armen med et haglgevær.
Bille blev udskrevet fra hospitalet i slutningen af januar. På det sidste har han været mere aktiv på de sociale medier, hvor det ligner, at han hygger sig med flere forskellige reality-babes.
Julie taler ud om flirt med Nicki Bille
Alvorlige lovbrud
Sagen torsdag handler dog ikke om skudepisoden i Sydhaven. Bille står tiltalt for en stribe alvorlige lovovertrædelser. Den ene af sagerne skete tilbage i oktober sidste år, hvor Bille skulle have truet en person med et luft- og fjedrevåben, for ifølge anklageskriftet at skabe 'alvorlig frygt' for en anden persons liv og helbred.
I samme sag er han også tiltalt for at have båret et våben på en uforsvarlig vis i bukselinningen. I den forbindelse fandt politiet også 0,26 gram kokain på den 31-årige fodboldspiller.
I den anden sag er han tiltalt for vold mod en dørmand ved natklubben Level i København.
I den sidste sag, som kom frem i offentligheden i slutningen af februar, er han tiltalt for at true en sygeplejerske under sin indlæggelse på hospitalet mellem jul og nytår.
Nægter
Hans advokat har tidligere fortalt, at Bille nægter sig skyldig i samtlige forhold, ligesom han ifølge B.T. går efter at blive frifundet og ellers 'den mindst mulige straf'.
Nicki Bille har spillet tre kampe for det danske fodboldlandshold. Desuden har han blandt andet spille for norske Rosenborg og spanske Villareal.
Hans seneste professionel fodbold var i Lyngby fra 1. division, men klubben fyrede ham i slutningen af oktober sidste år.
Der er sat halvanden dag af til retsdagen. Så det forventes, at der falder dom fredag.