Dramatisk melding fra Philip Westh: Kræver 16 års fængsel
LÆS OGSÅ: Så farlig er Philip Westh
Det kan lyde voldsomt, når en forsvarer går efter 16 års fængsel til sin klient.
Men netop sådan ønsker Philip Westh ifølge sin advokat Karina Skou at blive straffet, efter han tidligere i dag blev kendt skyldig i en række grusomme forbrydelser. Blandt andet drabet på Emilie Meng.
Forklaringen er, at anklageren forlanger enten livstid eller forvaring til Philip Westh.
Og her er 16 års fængsel altså en mildere straf, da hans mulighed for at komme på fri fod tidligere er bedre.
Karina Skou og Philip Westh er i øvrigt fortsat uenig i, at han for eksempel har dræbt Emilie Meng.
Derfor bliver sagen nu anket til landsretten.
Udover kravet om en mildere dom end anklageren går efter, afviser Karina Skou den række af forbud, som anklagemyndigheden vil have Philip Westh idømt.
Det gælder blandt andet et kontaktforbud til børn og unge, forbud mod adgang til internettet og udrejseforbud.
Der falder dom i byretten i eftermiddag - indtil videre er det planlagt til at ske klokken 15.