Krimi6. april 2021

Dronningens vagter afsløret: Sejlede rundt i narkorus

Tre af Margrethes livgardere var påvirket af kokain i tjenesten
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Margrethe fik formentlig påskekaffen galt i halsen forleden, da en ny rapport kom frem. Det viser sig nemlig, at tre af hendes elskede livgardere var på narko, mens de var på job.

Faktisk var de værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde så skæve, at de opførte sig decideret fjollet. Ved nærmere eftersyn var deres pupiller også lige så store som tekopper, og således blev det en sag for politet. Nu bliver garderne straffet for deres handlinger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_8.jpg
 (Foto: Thomas Helbro Reimann / Den Kongelige Livgarde)

Normalt er Margrethe stolt af sine trofaste gardere, men nok knap så meget for tiden. Dette er et arkivbillede – ingen på billederne er involveret i sagen. (Foto: Thomas Helbro Reimann / Den Kongelige Livgarde)

Den opsigtsvækkende historie blev afsløret kort før påske, da Auditørkorpsets årsrapport 2020 kom. Det er formentlig en sag, der gør ondt på den 80-årige dronning. Hun har altid virket ekstremt stolt af og glad for sine elskede garder, der er sat i verden for at beskytte riget og Hendes Majestæt mod udefrakommende fjender.

Men spørgsmålet er bare, hvor meget denne beskyttelse er værd, når de værnepligtige er på narko. Det er formentlig det, der har gjort ondt på dronningen. Hun må have været ekstremt skuffet over sine drenges misbrug og meget dårlige opførsel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalienborg.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Dronning Margrethe, 80, er formentlig blevet rystet over sine livgardere. (Foto: Hanne Juul)

Ifølge årsrapporten var der tale om tre gardere, der øjeblikkeligt virkede påvirkede på jobbet. Anmeldelsen kom 20. juni 2020.

Fjollede rundt

– Menigt vagtpersonel var mistænkt for at være påvirkede af narkotika i tjenesten, idet de blandt andet var observeret med udvidede pupiller og virkede fjantede, står der i rapporten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_3_6.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Livgarderne passer normalt godt på kongehuset. (Arkivbillede). (Foto: Ritzau Scanpix)

Derfor blev politiet tilkaldt, og derfor blev der lavet kontrol med et såkaldt narkometer, der via spyt kan fastslå, om en person er påvirket af enten kokain, amfetamin, meth, heroin, morfin, hash eller sløvende medicin. Politiets apparater er dyre, men de virker som regel også meget præcist. For at være på den helt sikre side tog ordensmagten også blodprøver af de lalleglade gardere.

Resultatet var skræmmende.

Kokain og bøder

De tre gardere var påvirket af kokain – eller coke – som det kaldes i folkemunde.

– Hvorved de ikke var i stand til at varetage deres vagttjeneste, som potentielt indebar håndtering af skarpladt våben, på fuldt forsvarlig måde, står der i rapporten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_2_4.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Vores soldater passer på Danmark og Kongehuset, står der på Livgardens hjemme­side. (Arkivbillede). (Foto: Martin Høien)

Kokain er kendt for at være vanedannende, og det kan gøre en ekstremt utilregnelig. Derfor er det naturligvis også en stor gåde, hvorfor de tre gardere tog det.

Men det gjorde de, og nu har de fået bøder på 3.500 kroner hver.

I løbet af 2020 blev der oprettet i alt 864 nye straffesager ved Auditørkorpset. Det er en stigning fra året inden, hvor der var 806 nye undersøgelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_1_6.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Hvert år er det en tradition, at dronningen tildeler et ur til en fra Livgarden. Dette billede har intet med narkosagen at gøre. (Arkivbillede). (Foto: Martin Høien)

Hoffet har ingen kommentar til historien, meddeler kongehusets kommunikations­afdeling.

Sponsoreret indhold