Ebbe Preisler taler om ud om "kærlighedsdrab": Derfor tog de ikke pillerne sammen

LÆS OGSÅ: Ebbe Preisler satte ord på fængslingen: Forfærdeligt

81-årige Ebbe Preisler havde haft en ide om, at han og hans parkinssonssyge hustru, Mariann Preisler, skulle tage fra deres kærlighedsfyldte liv sammen. Synke de dødelige piller i samme sekund.

Men sådan blev det ikke. For orden i tingene var vigtigere for ham.

Det afslører han i DR podcasten Genstart og i et længere interview til Politiken.

Planen om at gøre en ende på sin kones lidelser og følge hende i døden havde været i tankerne længe. Men i midten af december tog han bilen til Istedgade. Han parkerede den før, han gik op mod tre mænd, der stod i et hjørne bag hovedbanegården.

Han tog derfra med to blisterark med den receptpligtige medicin metadon i frakkelommen.

"Fra da af vidste jeg, at de lå i lommen, og der lå de godt", siger han.

Men 2. juledag besøgte han sin hustru. Hun var grådkvalt. Ifølge den 81-årige mand sagde hun her til ham, at hun ikke ville mere.

"Og jeg læner mig ind imod hende og siger: "Er det i dag, vi gør det?" "Ja", siger hun"."Er det i dag, du gerne vil dø?""ja", siger hun", fortæller han om den skæbnesvangre dag i podcasten.

Om aftenen opløser han den dødelige dosis i et glas vand og skrev et afskedsbrev til personalet. Han gav hende medicinen gennem sonden og kyssede hende stille på panden.

- Jeg vil gerne sørge for, at der ikke overhovedet er nogen der er i tvivl om, hvad der sker, fordi så vil jeg gerne sørge for, at der er ryddet op og der ikke ligger gammel mælk i køleskabet. Jeg tømmer sågar papirkurven, siger han i podcasten.

Derhjemme skriver han mails til venner og familie. Og tager så selv den dødelige dosis metadon.

Men stik mod planen vågner han på hospitalet. Han bliver sigte for manddrab og varetægtsfængslet i Vestre Fængsel.

Netop i tide til bisættelsen af hustruen, bliver han dog løsladt. Og stadig sigtet for drabet deltager, da Mariann Preisler fra Lindevang Kirke på Frederiksberg bliver sendt afsted på hendes sidste rejse.

Han nægter sig skyldig i drab, men erkender, at han gav hustruen pillerne.

Efter bisættelsen sagde han til pressen, at han føler sig "genfødt" og for nu ikke ønsker at dø.