Krimi3. oktober 2019

Efter kæmpe fiasko: TV3 forsøger igen

TV3 forsøger endnu en gang at få seerne til at se et krimiprogram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality-01102018.jpg
 Foto: Politi.dk (Arkivfoto)

Det er nok de færreste, der kan huske, at TV3 og Ekstra Bladet tilbage i efteråret 2016 lancerede kæmpefiaskoen "Krimicentralen", der havde Lisbeth Østergaard og Jeppe Nybroe som værter.

Programmet, der blev sendt live fire gange om ugen, fik kun ganske få måneder at leve i.

Siden har kanalen, der mest af alt er kendt for at sende det ene tandløse realityprogram efter det andet, stort set holdt nallerne fra krimiområdet og overladt det til konkurrenterne hos Kanal 5.

Altså lige indtil nu.

22. oktober er der nemlig igen blå blink at finde på TV3.

Her lancerer kanalen nemlig programmet "Politistyrken", der følger politibetjente over hele landet.

Her følger man et stort antal dedikerede betjente, og seerne kommer til at få et nært indblik i politiets arbejde på tværs af Danmark.

Programmet følger både livet hos færdselsbetjentene, lokalbetjentene, hundepatruljerne og nærpolitiet, og så kommer man helt tæt på politiets narkoindsatser.

Du kan se en trailer for "Politistyrken" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Politistyrken" har premiere på TV3 og Viaplay den 22. oktober klokken 21.00.

Sponsoreret indhold