Krimi11. oktober 2023

"Forfulgt af politiet": Farhad-betjente udstilles på sociale medier

I DR-dokumentaren "Forfulgt af politiet" fortæller en syrisk familie om den årelange chikane, som de føler sig udsat for af politiet. Nu udstilles flere af betjentene på nettet
16-årige Farhad har været væk siden 9. april sent om aftenen, hvor hans familie blev stoppet af politiet. Drengens mange dårlige erfaringer med politiet fik ifølge familien teenageren til at løbe fra betjentene - siden er drengen ikke blevet set.
16-årige Farhad har været væk siden 9. april sent om aftenen, hvor hans familie blev stoppet af politiet. Drengens mange dårlige erfaringer med politiet fik ifølge familien teenageren til at løbe fra betjentene - siden er drengen ikke blevet set.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Nu går folk på gaden for 16-årige Farhad: Hvor er han?

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@seoghoer.dk

Fire navngivne betjente bliver lige nu udstillet med navn og foto flere steder på de sociale medier.

Ifølge opslagene har de fire betjente været en del af den chikane, som en syrisk familie har følt sig udsat for de seneste år.

Det har familien stået frem og fortalt om i den omdiskuterede DR-dokumentar "Forfulgt af politiet".

Udsendelsen har den seneste uge været i stor fokus, og har fået mange danskere op ad stolene - fredag vil der blive afholdt flere demontrationer landet over for at råbe politikere og politiet op med det simple spørgsmål: Hvor er Farhad?

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/farhad_1.jpg
Politiet har udsendt dette efterlysningfoto af 16-årige Farhad. Han forsvandt 9. april 2022 og er ikke blevet set siden.
 Foto: Politi

Det har politiet indtil nu ikke kunne give noget klart svar på, selvom drengen forsvandt 9. april sidste år i forbindelse med en politiforretning. Siden er den 16-årige dreng Farhad som sunket i jorden.

Politiets efterforskning af sagen er lige nu udsat for kritik, for hvad har politiet gjort for at finde Farhad? Det vil Sydøstjyllands Politi ikke svare på.

Tilbage i december måned meldte politiet ud, at "de har grunde til at tro, at han (Farhad red) har det godt". Politiet vil dog ikke oplyse, hvad de grunde er.

- Jeg kan ikke oplyse, hvad man har gjort for at finde ham. Vi har gode grunde til at tro, at han har det godt. Ellers var vi meget mere offensive, udtalte efterforskningschef Jens Lyng Michelsen til Vejle Amts Folkeblad.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/235235523.jpg
Her ses et billede fra en af de mange konfrontationer, som familien har haft med politiet. Ved denne lejlighed fremsatte betjentene blandt andet påstande om, at familiens ene barn var blevet brugt i konfrontationen mod politiet. Problemet er bare, at det 12-årige barn slet ikke var til stede den dag - han var nemlig i skole.
 Foto: Privat

Udstilles på nettet

Lige nu florerer flere opslag på sociale medier som Facebook og Instagram, hvor fire mænd bliver udstillet som de betjente, der har stået for den påståede chikane af den syriske familie.

Sydøstjyllands Politi er opmærksomme på opslagene.

- Sydøstjyllands Politi er bekendt med og følger nøje aktiviteter på bl.a. sociale medier, lyder det fra chefpolitiinspektør Brian Fussing, som tilføjer:

- Vi som politi og som arbejdsgiver, og vores medarbejdere er naturligvis meget kede af og berørte af den tone, der hersker i nogle opslag.

Familiens sammenstød med politiet har flere gange endt ud i retssager, men Retten har gang på gang frikendt den syriske familie - blandt andet på baggrund af privatoptagelser fra episoderne - og affejet betjentenes påstande som usande.

I en mail fra Sydøstjyllands Politi gør de opmærksomme på, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Dup'en red) ligeledes har været inde og vurdere episoderne, hvor betjentenes indsats er blevet blåstemplet som værende korrekt politiarbejde ved hver enkelte episode.

- Vi respekterer afgørelserne, som er blevet til under iagttagelse af retssikkerheden for alle involverede og som vi derfor kunne ønske vil give anledning til en mere nuanceret forståelse på de sociale medier, tilføjer chefpolitiinspektøren.

Seks måneder forinden drengens forsvinden modtog Shayan Ibrahim, som er mor til Farhad, et bekymrende trusselsopkald.

– Nu skal du høre her. Du har været ved kommunen og lavet en klage over (navn udeladt red.). Det skal stoppe. Lige nu. Ellers ender det galt for dig og dine børn, lød det i røret.

Et halvt år senere forsvandt 16-årige Farhad.

Læs politiets svar på kritikken i DR-dokumentaren i nedenstående faktaboks:

Sydøstjyllands Politi afviser kritik

Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med offentliggørelsen af dokumentaren udsendt en pressemeddelelse. Her afviser de i det store hele den kritik som dokumentaren rejser.

"Politiforretninger kan udvikle sig til eller opleves som voldsomme. Det er ikke nødvendigvis kønt, når der opstår et højt konfliktniveau, eller behov for magtanvendelse, og slet ikke i videoer, der kun viser et lille udsnit og en bestemt vinkel af et typisk længerevarende og komplekst forløb. Vi stræber efter det modsatte, men ved at det nogle gange ikke kan være anderledes".

Ønsker ikke dialog

Politikredsen skriver, at i forhold til efterlysning af den nu 17-årige Farhad har politikredsen løbende været i dialog med moren, det på trods, at "dialogen oftest ikke har været ønsket".

"I forbindelse med sådanne efterforskninger er et samarbejde og en god dialog med nærmeste familie og omgangskreds meget vigtigt. Politikredsen har derfor løbende søgt dialogen, også i denne sag. Det er dog blevet oplevet som meget vanskeligt", står der videre i pressemeddelelsen.

De skriver videre, at politiet siden 2022 i hovedtræk er lykkedes med at gennemføre deres politiforretninger på et lavere konfliktniveau.

Sponsoreret indhold