
Politiet har brug for hjælp i Hanne-sagen: Ring til os
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Dna-spor fører til anholdelse for 34 år gammelt drab
Københavns Politi efterlyser et mandligt anonymt vidne, der ringede til politiet i oktober 1991 i forbindelse med drabet på Hanne With nytårsnat 1989/1990.
Det siger vicepolitiinspektør Brian Belling på en pressebriefing i København. Og vidnet er særdeles vigtigt.
Onsdag morgen meddelte politiet i en pressemeddelelse, at en 53-årig mand er blevet anholdt og sigtet i den 34 år gamle drabssag.
Manden er bosiddende i Randers. Han blev anholdt på sin arbejdsplads, et slagteri i Nordjylland.

Anholdelsen er gjort muligt takket være udviklingen i DNA-teknologi.
- Nu har vi en mistænkt og en sigtet, og nu begynder vores efterforskning at dreje sig over på ham og hans færden i 1990, og hvad han har lavet siden, siger Brian Belling.
Ny metode kan fælde drabsmænd
I Danmark er det nyt for politiet at bruge slægtskabssøgning i efterforskning af kriminalsager.
Politiet blev bedt om at bruge det af Justitsministeriet i 2022.
Det har ført til anholdelse i en 34 år gammel drabssag, oplyser Københavns Politi onsdag morgen.
Læs mere om metoden her.
* Den sigtede er fundet ved hjælp af slægtskabssøgning. DNA-spor fra den formodede gerningsmand bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets DNA-register.
Men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man efter nære familiemedlemmer til den person, der har afgivet sin DNA.
* Som efterforskningsværktøj vil slægtskabssøgning kunne benyttes til at sætte en retning i efterforskningen.
* Slægtskabssøgning bygger på den samme analyse af DNA som i dag benyttes som kriminalteknisk bevis i straffesager.
* For en ikke-personidentificeret DNA-profil kan der foretages en søgning i det centrale profilregister med henblik på at finde personer, hvis DNA-profil allerede er registreret i politiets profilregister, og som kan have en slægtsrelation til den uidentificerede person, som har afsat sin DNA.
* Søgningen efter slægtsrelationer til den ikke-personidentificerede DNA-profil vil således skulle foretages blandt personprofiler, som allerede er registreret i politiets register.
Kilder: Politiet, Justitsministeriet
Den anonyme person, som ringede til politiet i 1991, mente dengang at vide, hvem gerningsmanden til drabet kunne være, fortæller Brian Belling.

- Vores anonyme vidne arbejdede på det tidspunkt på Vestjyske Slagterier i Lemvig, og han oplyste telefonisk, at den formodede gerningsmand havde arbejdet på dette slagteri.
- Den formodede gerningsmand havde også gået på Slagteriskolen i Roskilde. Vores nuværende anholdte er uddannet slagter og har også forud for drabet gået på Slagteriskolen i Roskilde.

Krimiekspert om ny metode: Kan opklare disse tre danske drabssager
Derfor er det "ret væsentligt" for politiet at få kontakt til vidnet, siger Brian Belling.
- Det er selvfølgelig mange år siden, men vi vil meget gerne opfordre til, at han kontakter Københavns Politi, for vi vil gerne tale med ham. Eller hvis der er kolleger fra det slagteri, vil vi også gerne vide det, siger vicepolitiinspektøren.