Uhyggeligt æresdrab: Likvideret af sin egen bror på Slagelse Station
I september 2005 blev den kun 18-årige Ghazala Khan likvideret af sin egen bror på Slagelse station.
Sagen sendte chokbølger gennem den danske befolkning, og tidligere efterforsker på sagen Kurt Kragh siger i kanal 5-dokumentaren 'Profil af en morder II', at det er en af de sager, der har gjort aller mest indtryk på ham.
Klokken var 15.06, da Akthar Abbas den 23. september 2005 løftede sin revolver og pegede den mod lillesøsteren.
Så trykkede han af.
Hele seks gange.
I hendes egen blodpøl faldt hun sammen på banegårdspladsen foran Slagelse Station.
Danmark havde kun én gang tidligere set denne form for drab. Æresdrab, der var begået af broderen, men orkestreret af faren, som havde en hær af pakistanske familiemedlemmer og venner bag sig.
- De agerede som en kynisk dødspatrulje, sagde anklageren i sagen, da den kørte i Østre Landsret.
Den 18-årige pige nåede kun at være gift i to døgn med den 27-årige dansk-afghaner, som hun var dybt forelsket i, før hendes familie sluttede hendes liv, fordi hun ikke ville gøre som faderen dikterede.
Og manden blev forsøgt dræbt uden foran Slagelse station den eftermiddag i september.
Forelsket på flyet
Ghazala var født i Danmark og dansk statsborger. Men hun levede stort set hele sit liv i Pakistan, hvor hun også gik i skole.
Kun cirka hver tredje måned, når hun skulle hjem og forny sit visum, var hun i Danmark i et stykke tid.
Den unge pige forelskede sig i den næsten 10 år ældre dansk-afghaner Emal Khan på et fly på vej til Islamabad i 2002.
Lig gemt i klædeskab i København: - Han er en kold og kynisk psykopat
Liget i slagtekarret: Datter gjorde grusomt fund i mors soveværelse
I starten skrev de to bare sammen over email eller talte i telefon. Han var i Danmark, og hun var i Pakistan.
- Manden og Ghazala var fuldt ud klar over, at hvis Ghazalas familie fik nys om, at hun havde denne kontakt til ham, så kunne det afstedkomme store problemer for dem, siger tidligere efterforsker Kurt Kragh i kanal 5-dokumentaren.
Alligevel besluttede Ghazala at fortælle sin mor, at hun havde forelsket sig i en mand.
Men det skulle hun aldrig have gjort. Hun blev tævet og straffet af moren, som gik fuldstændig amok over nyheden.
- Fra den ene da til den anden bliver hun ekskluderet fra det almindelige familiesamvær i Pakistan. Hun deltager ikke i spisninger, og hun får husarrest.
TANTE LOKKER I FÆLDE
Trods familiens manglende accept mødes parret i skjul under hendes ferie i Danmark. Og i 2005 da Ghazala flytter til Danmark, beslutter de at gøre alvor af deres kærlighed og gå under jorden sammen.
Den 21. september gifter de sig ved et hemmeligt bryllyp på Middelfart Rådhus.
Ghazala er sikker på, at hendes far vil tilgive hende, fordi de er blevet gift.
Fredag den 23. september ringer hun til sin tante og fortæller, at hun er blevet blevet gift.
Ligdele spredt i Københavns gader
Henrik afsløret som sexforbryder – så myrdede han sin familie
De to aftaler et 'forsoningsmøde' i Ringsted. På en restaurant har de en hjertelig samtale, men det går hurtigt op for det forelskede par, at tanten bare agerede lokkedue.
Med nød og næppe nåede Ghazala og hendes mand at flygte i en taxa fra restauranten.
Ghazalas sidste ord
Men ved Slagelse Station indhentede broderen dem og skød.
'Min bror, hvad er det, du gør?', blev angiveligt Ghazala Khans sidste ord.
Politiet anholder hurtigt broderen, som med det samme tilstår drabet, og peger dem i retningen af gerningsvåbnet, han havde smidt i et buskads.
Men politiets efterforskning tegner hurtigt et billede af et netværk af folk og flere af de vidner, som politiet afhørte, kunne berette, at der var blevet afholdt møder i huset, og ved et af disse møder skulle faren have udtalt:
- Min ære er blevet krænket, og derfor er vi nødsaget til at dræbe pigen.
Ni blev anholdt og sigtet i sagen, som havde sin første retsdag 15. maj 2006 i Østre Landsret.
Hele sagen var bygget op om vigtige afhøringer, men også telekomunikation fra dagen, hvor Ghazala blev dræbt.
Foran retten var der et kæmpe politiopbud, fordi man frygtede, at hovedvidnet i sagen, Ghazalas mand, ville blive udsat for et attentat, når han skulle vidne i retten.
Kendt skyldige
Den 28. juni 2006 faldt der dom i sagen.
To familiemedlemmer og to venner af familien blev kendt skyldig i manddrab og forsøg på mandag.
Alle blev de kendt skyldige i manddrab på unge Ghazala og forsøg på manddrab på hendes mand Emal Khan.
Faren fik den højeste straf på livstid, mens broderen fik 16 år sammen med morbrderen og farbroderen.
I dag er flere af dem ude af fængslet og nogle af dem er udvist af Danmark.
Du kan se 'Profil af en morde' på kanal 5 onsdag klokken 21 eller på Dplay.