Kendte2. oktober 2021

Bedstemor Janni: Jeg skal vænne mig til tanken

Den kommende mormor er gået i gang med at smugshoppe til bebsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spies.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Snart skal storken ud og rejse med Spies, når Patrick og Michala Brylov får deres første barn – og dermed gør Janni Spies til bedstemor for første gang.

Den 58-årige forretningskvinde er så småt begyndt at se frem til den dag, hvor den lille dreng kommer til verden og giver hende en ny titel som mormor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spies_1.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

– Den ramte mit hjerte og sender et godt budskab, fortæller Janni Spies om sin nye taske – men ellers står der baby-sager på indkøbslisten for tiden. (Foto: Jesper Sunesen)

– Jeg går stille og roligt og vænner mig til tanken om at skulle være mormor. Jeg har jo ikke prøvet det før, men jeg har ladet mig fortælle fra andre bedstemødre, at jeg kan glæde mig, fortalte hun, da hun forleden deltog i sin ven Tage Frandsens bogreception.

Babyshopping

Heldigvis går alt godt med Michalas voksende mave, så Janni kan bekymre sig om at gøre klar til en god baby-velkomst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spies_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det er lidt over et år siden, at Michala droppede efternavnet Kjær og blev fru Brylov, da hun sagde ja til “Paradise Hotel”-hunken Patrick Brylov, 31.
Nu venter parret en lille dreng. (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg har selv gjort lidt indkøb. Og så hører jeg også Michala og Patrick om, hvad de kunne tænke sig, siger Janni, der ikke har været ude at shoppe sammen med Michala – endnu.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver fantastisk, konkluderer Janni om sit nye bedstemorliv.

Sponsoreret indhold