Kendte30. september 2021

Robert Hansen bekræfter: Begyndt på afvænning

Skuespiller Robert Hansen har taget en beslutning om at få styr på sit liv efter en hektisk periode og er begyndt i døgnbehandling.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Robert Hansen er mandag begyndt på afvænning. Det bekræfter han over for SE og HØR.

Skuespilleren, der har været gennem en hård periode i sit liv, blandt andet omkring bruddet fra ekskæresten Nynne Larsen, får døgnbehandling og bor og overnatter nu på et afvænningscenter.

Her skal han være de næste tre måneder, fortæller han.

- Jeg er begyndt i behandling for min familie og for mig selv. Tre måneder er godt givet ud for at blive den bedste far og udgave af mig selv, siger Robert Hansen til SE og HØR.

Han fortæller, at beslutningen har været længe undervejs, men at det har været svært at tage det endelige skridt. Nu er han lykkelig for endelig at have taget springet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert_hansen_40_sh_sl_36_d8l9881_preview.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Robert Hansen har det med egne ord "rigtig dejligt p.t.", efter han er begyndt i døgnbehandling. Foto: Søren Jul Lamberth

- Nogle gange er det svært at sige det til sig selv. At erkende, at den er helt gal. Jeg har været så frygteligt meget igennem for at komme derhen, og det har ikke gjort beslutningen sværere, siger "Anja & Viktor"-stjernen.

Her i begyndelsen må Robert Hansen gerne få besøg, og efter noget tid kan han også tage hjem og besøge familien, fortæller han.

- Lige nu er jeg afskåret fra verden. Det er benhårdt. At kigge på sig selv på den måde. At arbejde så meget med sig selv. Men vi er en masse, der er her af samme årsag, og det er fantastisk.

- Jeg er det rigtige sted, og jeg er spændt, glad og stolt af mig selv. Jeg har set i øjnene, at jeg har brug for hjælp, og det er ikke noget tabu. Nu er jeg her i tre måneder og krænger sjælen ud.

Læs her, hvad behandlingen indebærer:

I videoen øverst i artiklen kan du høre SE og HØRs journalist Benedikte Brix fortælle om samtalen med Robert Hansen.

Sponsoreret indhold