Kendte1. oktober 2021

Helt nøgen: Britney Spears smider ALT tøjet

Den amerikanske popprinsesse har meget at fejre, og hvordan gør man det bedre end at smide alt tøjet på Instagram?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

It's her prerogative!

Følelsen af frihed klæder i den grad den 39-årige sangerinde Britney Spears.

Onsdag slap hun officielt fri fra sin far, Jamie Spears, der i mere end 13 år har været hendes værge, og det fejrer hun nu med en romantisk tur til Stillehavet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-10-01_kl._02.04.19.png
 Foto: Instagram

Hov, hvor er tøjet, frøken Spears? I en række nye billeder, som sangerinden har delt på Instagram, smider hun det hele. (Foto: Instagram)

Britney og hendes forlovede, den 27-årige Sam Asghari, er nemlig smuttet en tur på ferie, og den Grammy-vindende popstjerne er bestemt ikke nærig med at dele billeder fra turen.

Kort efter nyheden om, at en dommer havde suspenderet den 69-årige Jamie Spears som Britneys værge, delte hun et opslag om, at hun var ude at flyve, og nu har hun altså delt endnu mere.

I en billedserie, der sandsynligvis er taget på parrets private ferieterrasse, poserer "Mood Ring"-sangerinden splitterravende nøgen. Det eneste, der lige nøjagtigt dækker de sidste detaljer, er en række sirligt placeret emoji-blomster, der gør hele herligheden SoMe-venlig.

Britney har også delt både billeder og sågar en video af sig selv topløs med kun et sæt røde bikinitrusser på.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- At lege i Stillehavet har aldrig gjort nogen ondt, skriver hun til de frække, nye billeder.

Det er langt fra første gang, at popstjernen smider toppen på sin Instagram-profil, men disse billeder må siges at være de frækkeste af slagsen, hun har delt i lang tid.

Sidst Britney smed tøjet sørgede hun i samme omgang for at forklare sine fans og mere end 34 millioner Instagram-følgere, at der faktisk var en dybere mening med galskaben.

- Jeg vil vædde med, at I tænker over, hvorfor jeg vælger at vise min krop frem nu. Og det er, fordi jeg kom til verden nøgen, og jeg har ærlig talt følt en kæmpe vægt på mine skuldre, og det har fået mig til at se mig selv på den her måde. Jeg vil gerne se mig selv på en lettere måde. Nøgen, skrev hun i august i et opslag, der efterfølgende er blevet fjernet.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Tunge byrder er ikke den, jeg er. Jeg er en kvinde. En smuk, følsom kvinde, der har brug for at se sig selv i den reneste form.

Først #FreeBritney, nu #FreeTheNipple

Og Britneys søde kæreste lader til at have sine prioriteter i orden. I månedsvis har den aspirerende skuespiller og etablerede fitnessinstruktør holdt fanen højt i forbindelse med den opsigtsvækkende #FreeBritney-bevægelse.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega474833_050.jpg
 Foto: MEGA

Britney Spears og Sam Asghari, der blev forlovet for få uger siden, er lige nu på romantisk ferie ved Stillehavet. (Foto: MEGA)

En bevægelse, der i årevis har krævet, at popstjernen blev frigjort fra det kontroversielle værgemål, hun har været underlagt siden 2008.

Men nu hvor Jamie Spears er skubbet til side, og Britneys frihed er i sigte, så er det tid til at fokusere på nye, vigtige formål - såsom at befrie brystvorten på Instagram.

Det skriver Sam Asghari i hvert fald i det frække opslag, Britney har delt.

Med en grinende emoji skriver han: "#FreeTheNipple", og ifølge kommentarsporet er mange enige med ham.

Sponsoreret indhold