Kendte9. oktober 2021

Kaotisk privatliv: Helt i kage

“Den store bagedyst”-­dommerne og -værten har alle kæmpet med store udfordringer i deres parforhold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke første gang, den 53-årige tv-vært og hans 46-årige forfatter-partner skilles. I 2016 flyttede parret, som er forældre til sønnen Cassius, i en periode fra hinanden efter 13 års samliv, men de valgte altså – uden held – at give forholdet en chance mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bagedyst_2.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Da krimiforfatteren Katrine Engberg for nylig forlod Timm Vladimir, var det anden gang på fem år, det skete. (Foto: Birger Storm)

Men hvad skal man gøre, når både kagecremen og privatlivet skiller? Timm Vladimir behøver ikke gå til psykolog for at få gode råd i overgangen fra familiefar til single.

Flyttet fra manden

Dommerduoen i “Den Store Bagedyst” Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo har nemlig været igennem nogle af de samme udfordringer som Timm.

SE og HØR kunne også for nylig afsløre, at Katrine, som i næste uge fylder 44 år, var flyttet fra sin mand Rasmus Søndergaard og havde købt sin egen lejlighed i Brønshøj. Konditoren, der er mor til to piger, har siden bekræftet, at en skilsmisse er på vej.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bagedyst_4.jpg
 (Foto: DR: Agnete Schlichtkrul)

Markus Grigo, Timm Vladimir og Katrine Foged Thomsen har andet end kager og bagværk til fælles – for eksempel mislykkede parforhold. (Foto: DR: Agnete Schlichtkrul)

Den 52-årige tysker Markus Grigo endte i sin tid i Danmark, fordi han traf en dansk pige. Det forhold er for længst afsluttet.

For meget arbejde

Årsagen, til at Markus Grigo blev skilt fra sine to børns mor, var, at han arbejdede for meget. Det har han forklaret i et interview med BT:

– Det er helt sikkert, fordi jeg arbejdede for meget, at vores ægteskab ikke holdt. Vi glemte at være der for hinanden, og til sidst kunne vi ikke snakke om andet end arbejdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bagedyst_1_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mon ikke Timm kan få et par gode råd fra Markus Grigo, der selv har været gennem en skilsmisse og er lykkeligt ude på den anden side. Her hyggede de to sig forleden til den store The Minds of 99-koncert i Parken. (Foto: Dan Mariegaard)

I dag har den bager- og kok-uddannede tysker og ekskonen et godt forhold til hinanden, men sådan var det ikke lige efter skilsmissen. Da var de uvenner. Og det gik ud over børnene, og i dag fortryder Markus Grigo, at han og ekskonen ikke håndterede skilsmissen anderledes.

– Folk, som står i samme situation, skal først og fremmest tænke på deres børn. Det andet er egocentrisk. Man bliver nødt til at kunne arbejde sammen for børnenes skyld.

I dag danner Markus Grigo par med Susanne, som han har mødt på Tinder.

Sponsoreret indhold