Kendte18. november 2021

Efter pludseligt brud: Ditte Julie sammen med kæresten igen

I sommer kunne den 34-årige bagedronning fortælle, at hun og den otte år yngre Joakim Skak ikke længere dannede par. Men nu har kærligheden mellem dem alligevel vundet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en ganske lykkelig Ditte Julie Jensen, 34, der i februar 2020 kunne fortælle, at hun efter sin skilsmisse havde fundet kærligheden til iværksætteren Joakim Skak.

Siden flyttede de to sammen i en lækker lejlighed i det københavnske. Men som månederne gik, blev det tydeligt for parret, at deres begges eksplosive karrierer ikke gik hånd i hånd med parforholdet.

Derfor kunne hun i sommer fortælle, at de to var gået fra hinanden.

- Det er bare ikke altid nemt. Ærligt, det er ikke engang officielt endnu, for mit hjerte føler ikke, det er slut, lød det blandt andet fra hende tilbage i juni måned.

Og nu tyder alting på, at det netop ikke var slut mellem de to – parret har nemlig fundet sammen igen efter nogle måneder fra hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ditte_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Foto: Dan Mariegaard

Det fortæller en glad Ditte Julie, da SE og HØR møder hende på den røde løber til premieren på forestillingen ”Cirkus Jul” og spørger, hvordan det går med kærligheden.

- Det går godt, siger hun med et stort smil og fortsætter:

- Jeg er sammen med Joakim. Vi har haft et kort opbrud, men nu har vi været sammen i små to år, lyder det videre fra bagedronningen, der havde sine to børn, Karla og Albert med til børneforestillingen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201006_wen_-_shorta_16.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Kærligheden blomstrer endnu en gang mellem de to iværksættere. Foto: Kaspar Wenstrup

Det var særligt afstanden mellem de to, der i sin tid gjorde kærligheden svær mellem de to. Men meget tyder altså på, at de nu har fundet en løsning, der gør, at de igen kan holde romancen ved lige.

Men selvom kæresten igen er tilbage i Ditte Julies arme, så ved hun endnu ikke, hvordan den kommende julemåned ser ud.

- Jeg håber, vi skal holde jul sammen. Men jeg ved det ikke endnu, lyder det fra den tidligere ”Den store bagedyst”-semifinalist.

Sponsoreret indhold