Reality22. november 2021

Kæmpe ændring i ørådet: Første spiller er videre til finalen

Deltagerne bliver overrasket i ugens øråd, hvor en af dem stemmes direkte videre til finalen i årets "Robinson ekspeditionen".
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Jakob Kjeldbjerg løj ikke, da han sagde, at ørådet ville være helt forandret.

Det første, der skete, da deltagerne mødte op og troede, de skulle stemme nogen ud, var nemlig, at ekspeditionslederen læste stemmer op fra alle de udstemte deltagere - som havde stemt på, hvem de ville sende videre til finalen.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Martin Mortensen modtog 7 ud af 16 stemmer og vandt altså både en fredning i ørådet og en finaleplads som den første spiller i år.

- Det er dejligt. Jeg havde ikke regnet med at få så mange stemmer, siger Martin Mortensen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2211_stills_030.png
 Foto: NENT

Martin Mortensen har en fortid i cykelsporten og arbejder i dag som lærer på cykellinjen på en efterskole. Foto: NENT

- Jeg havde kun tænkt på, at Svensson, Laila og Peter ville stemme mig videre. Det kommer bag på mig, at jeg fik fra Anders og også mange af de andre. Anders var jeg jo med til at smide ud, og han kom ikke tæt på mig som person, fordi han kom fra det gamle hold Syd, forklarer Martin.

Til gengæld har Martin og Anders udviklet et godt forhold, efter de er kommet hjem fra Den Dominikanske Republik.

- Det er nok derfor, han stemte på mig, på grund af min personlighed, siger Martin.

Skrivebordssejr

Da han meldte sig til - og kom med i - "Robinson ekspeditionen", havde Martin ikke regnet med at nå til finalen.

- Mit første delmål var sammenlægningen. Så håbede jeg, at de alliancer, jeg havde, kunne bringe mig videre, men jeg havde ikke set, at jeg ville blive skudt direkte til finalen. Jeg er jo den eneste tilbage fra hold Nord. At så mange gamle hold Syd stemmer på mig, det er vildt nok.

Martin forklarer også, hvad han mener med, at det er en "skrivebordssejr".

- Jakob Kjeldbjerg svarer mig, at jeg jo har kæmpet, men jeg ville gerne have haft dystet om at komme i finalen. Det er det, vi i cykelsporten kalder for en skrivebordssejr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2212_stills_222.png
 Foto: NENT

Katrine giver Martin et klap på skulderen, da han bliver stemt direkte i finalen. Foto: NENT

Den tidligere cykelrytter kører ikke længere på konkurrenceniveau, men han træner dagligt et hold på 23 efterskoleelever på cykellinjen og er også ansat på to teams i Herning.

Om det er en fordel at være sportsmand, når man deltager i "Robinson ekspeditionen", svarer Martin Mortensen på i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold