"Robinson"-taber sviner vært og modspiller
Spillet får en tur. Modstanderen får en tur. Selv ekspeditionslederen kommer under "kærlig behandling", da Ninos Oraha taber aftenens dødsensfarlige dødskamp.
- Hold kæft, hvor dårligt, mand. Fuck, hvor dårligt, mand, råber Ninos Oraha blandt andet til Jesper og Jakob Kjeldbjerg.
Donut-bageren er nemlig svært utilfreds med konkurrencens resultat. Han brokker sig højlydt, slår i vandet og kyler med sine dykkerbriller.
- Jeg kan da også bare stå og bytte rundt på brikkerne!
- Ja, det kan du da. Hvorfor gør du det så ikke, svarer ekspeditionslederen.
- Fordi! Det er ikke et puslespil!
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jesper i "Robinson ekspeditionen" 2021. Foto: NENT
- Ninos, du nåede at bande over både brikkerne, mig og Jesper og puslespillet, og nu er der gået nogle sekunder, siger værten kort efter, hvor Ninos trods alt har et smil på læben.
- Sådan er det, jeg er sur over at ryge ud. Det er "Robinson", siger iværksætteren i programmet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Der bliver ikke vist en brøkdel af, hvor hårdt det er at være med i "Robinson ekspeditionen". Ofte sidder vi otte timer og stirrer ind i bålet. Det er jo drænende, man bliver syg af det. Jeg har grædt fem-seks gange på tv, som de ikke har taget med. Det er inderligt hårdt, fordi savnet er så stort, fortæller Ninos Oraha. Foto: NENT
- Det var frustration, fordi jeg var så presset og træt. Jeg var helt drænet for energi, forklarer Ninos Oraha, der ikke bare i dag men også få minutter efter raserianfaldet var anderledes glad og lettet.
- Efter jeg har tabt og ved, at det er overstået, så er jeg lettet over, at jeg skal hjem til min kæreste og kommende datter, siger han til SE og HØR.
I dag har han og Elife Kocak en sund og rask lille pige, der hedder Elia. Få dage før dødskampen havde Ninos Oraha fået brev hjemmefra, hvor han havde set den lille på et 3D-scanningsbillede.
- Mit mål var sammenlægningen. Den kom jeg til, så jeg kan ikke klage. Helt ærligt, hverken pengene eller titlen som vinder af "Robinson ekspeditionen" var mit drive. Det at komme til sammenlægningen er en kæmpe bedrift i sig selv, det skal man anerkende. Det er det største at nå dertil, siger Ninos Oraha.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Elife Kocak og Ninos Oraha til premieren på "Robinson ekspeditionen". Foto: Mikael Rieck
Hylder Jesper
Ninos røg ud til Jesper, der valgte at tage imod dødskampen, hvis han måtte vælge modstanderen.
- Jeg har det okay med at tabe til Jesper, han er den sejeste mand, jeg har mødt længe. Vi var 60 meter ude, det var en sindssyg opgave, og han husker bare som en elefant, siger Ninos Oraha, der kun har rosende ord til modspilleren.
- Inden vi startede, sagde han: "Jeg kommer til at tabe". Han var usikker på sig selv. Men det skal han ikke være. Det handler om mindset og hvordan du er som person, og en rigtig "Robinson" kan alle de ting, Jesper kan. Han er så pissesej.
Jesper Warburg i "Robinson ekspeditionen". Foto: NENT