Kendte25. november 2021

Kanye West vil have Kim tilbage: - Jeg har brug for at være derhjemme

Rapperen har ikke opgivet tanken om at vinde sin ekshustru Kim Kardashian tilbage - også selvom hun har travlt med at fjolle rundt med den unge SNL-komiker, Pete Davidson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 44-årige musiker Kanye West er tilsyneladende ikke helt glad ved tanken om, at han har mistet sin ekshustru Kim Kardashian.

Modeguruen og hip-hop-megastjernen dukkede op til et arrangement i Los Angeles og endte på en eller anden måde med mikrofonen i hånden.

Og her kom der nogle særdeles ærlige indrømmelser ud af munden på den Grammy-vindende ordsmed. Han kunne blandt andet afsløre, at gud ønsker, at han finder sammen med den 41-årige Kim Kardashian igen. Det skriver PageSix.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kanye-west-kim-kardashian.jpg
 Foto: MEGA

Kanye West har ikke helt givet slip på Kim Kardashian. (Foto: MEGA)

- Den fortælling, gud ønsker at se, er, at vi kan blive forløst i alle disse forhold, lød det fra Kanye, da han var på scenen.

- Vi har lavet fejl. Jeg har lavet fejl. Jeg har gjort ting offentligt, der ikke var acceptable som ægtemand, men lige nu i dag, uanset hvad årsagen er - jeg vidste ikke, at jeg ville stå foran denne mikrofon - men jeg er her for at ændre fortællingen.

Det er dog ikke alt i Kim Kardashians liv, som Kanye er tilfreds med, og han langede i den forbindelse ud efter de amerikanske tv-kanaler E! og Hulu, der begge har produceret realityserier med Kardashian-klanen.

- Jeg vil ikke lade E! skrive narrativet om min familie. Jeg kommer ikke til at lade Hulu skrive narrativet om min familie. Jeg er præsten i mit hjem.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kim-kardashian-kanye-west19.jpeg
 Foto: Instagram

Kim Kardashian og Kanye West med parrets fire børn, North, 8, Saint, 5, Chicago, 3, og Psalm 2.

Kanye var ellers dukket op til Los Angeles-arrangementet for at støtte op omkring en nonprofit-organisation, der arbejder for de hjemløse i Los Angeles. Men det der med Kim Kardashian har da sikkert givet vildt god mening, hvis man var der og hørte det i den rigtige sammenhæng.

- Jeg har brug for at have mine børn ved min side så meget som muligt. Så når jeg er ude af huset, så har jeg et hus lige ved siden af huset. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at være lige i nærheden af situationen.

- Jeg prøver at udtrykke det her på den mest normale måde, på den mest rolige måde, jeg kan, men jeg har brug for at være derhjemme, slår han fast.

Det er ikke første gang, Kanye West giver udtryk for, at han fortsat ønsker at være gift med Kim Kardashian.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20211124-163818-6-1615x1292we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Kim Kardashian og Pete Davidson hygger løs, mens Kanye savner at være hjemme hos Skims-grundlæggeren. (Foto: Ritzau Scanpix)

Tidligere på måneden slog ordsmeden fast, at Kim absolut stadig var hans kone, fordi der ifølge ham "ikke er nogen dokumenter", der siger noget andet, end at de er mand og kone.

Kim Kardashian derimod lader til at have fundet en, hun kan hygge sig med. Hun er i hvert fald blevet set en hel del med den 28-årige "Saturday Night Live"-komiker Pete Davidson.

Senest blev parret spottet af paparazzifotograferne i Los Angeles, og var det lige et sugemærke, Pete Davidson havde på halsen?

Kim og Kanye gik offentligt med deres forhold i 2012. I begyndelsen af 2021 blev parret sepereret. De har sammen fire børn.

Sponsoreret indhold