Kendte27. november 2021

Billie Eilish med bøn til fans: Lad nu være

Amerikanerne fejrede torsdag den årlige omgang af Thanksgiving, men hvis det står til megastjernen Billie Eilish, så skal der laves om på én særlig tradition
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 19-årige Billie Eilish er bedst kendt for sine solide megahits, men hun forsøger også at have en anden slags indflydelse på sine millioner af fans.

"Everything I Wanted"-sangerinden har nemlig i flere år levet som veganer, og det får hende nu til at slå et slag for novemberdyret over dem alle: Kalkunen.

For når amerikanerne sætter sig rundt om det enorme Thanksgiving-bord, så er det for de fleste en fast del af traditionen, at den store turkey spiller hovedrollen i menuen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/billie-eilish_18.jpg
 Foto: Instagram

Billie Eilish vil have sine fans til at stoppe med at spise kød. (Foto: Instagram)

Onsdag har Billie Eilish dog delt et opslag på sin Instagram-profil, hvori hun opfordrer sine 96,4 millioner følgere til at overveje en kødfri helligdag.

- Kalkuner er nogle af de bilideste væsner i verden, og hvert år bliver mere end 46 millioner slået ihjel til Thanksgiving, skriver hun til at billede af sig selv med en enorm kalkun i favnen - en levende en, naturligvis.

- Jeg ved, at det er svært at ændre på traditionerne, men bare husk det, skriver hun også.

Den Grammy-vindende sangfugl har været veganer, siden hun var blot 12 år gammel.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega803083_096.jpg
 Foto: MEGA

Hvis det stod til Billie Eilish, blev der ikke serveret kalkun eller andet kød. (Foto: MEGA)

Eilish har tidligere talt åbent om sin veganerlivsstil, men har til den britiske udgave af Vogue også udtalt, at hun ikke har nogle ønsker om at fortælle andre, hvad de skal gøre, eller hvordan de skal leve deres liv.

- Jeg kan bare ikke fortsætte mit liv og vide, hvad der sker i dyreverdenen og ikke prøve at gøre noget ved det, siger hun.

Popstjernen har senest smidt en sko på gaden, der er lavet i samarbejde med Nike. Skoen er vegansk og desuden fremstillet af 20 % genanvendelige materialer.

Tidligere på ugen kunne hun fejre, at hun også i år har sikret sig adskillige nomineringer til næste Grammy-uddeling, som løber af stablen den 31. januar.

Hun er nomineret for nummeret "Happier Than Ever" samt albummet af samme navn.

Sponsoreret indhold