Anmeldelse af ”Borgen”-sæsonfinale: Det krævede bare lige en sviptur til Grønland, og så var Birgitte Nyborg pludselig helt ligeglad med magten

Well, well…

It’s the end of the road, gode Price.

Den stort anlagte – og enormt imødesete – comebacksæson af en af Danmarks allerstørste tv-succeser har fået sit punktum. Og det er et af de der festlige, forudsigelige og trygge punktummer, som vi endte med.

Med blandet fornøjelse – men dog ganske godt underholdt – har denne anmelder nu tygget sig igennem alle otte afsnit af ”Borgen 4”, som med Netflix-lommepenge i foret skulle lægge sig efter de forrige tre sæsoner, der har næsten ti år på bagen.

Og ligesom alle karaktererne nu er ”vendt hjem” og har fået lært sig noget nyt, mens historien foldede sig ud for os, må jeg også gøre status og i den forbindelse desværre indrømme, at det virkede bedst for Birgitte Nyborg og co. i midten af denne fjerde omgang, mens de seneste to episoder har efterladt mig med en flad fornemmelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vupti! Aftale indgået mellem Danmark, Grønland og Kina. Der er bare ikke nogen, der er sådan rigtig tilfredse. (Foto: DR, Mike Kollöffel)

Kom nu ikke alt for hårdt efter mig, men jeg har aldrig set ”Game of Thrones” – i hvert fald ikke til ende. Alligevel mindede ”Borgen - Riget, Magten og Æren” mig om et meme, hvor en hest er forsøgt tegnet med en enorm omhu i løbet af det, der skal forestille seriens opbygning gennem de første sæsoner, mens hesten til slut er lavet i al hast – og altså ikke særlig vellykket.

Det er nemlig sådan jeg har det med ”Borgen”-afslutningen.

En doven børnebog

Og når vi nu har været omkring følelsen af hastværket i anden halvdel af sæsonen, så kan vi komme videre til det, som jeg for overblikkets skyld vælger at kalde for det ufravigelige og typisk danske behov for den lykkelige slutning.

Den gode historiefortælling går fløjten, når den efter at have balanceret op- og nedture, med- og modvind for seriens figurer hele vejen igennem, nu bare fordi vi har med ottende og sidste afsnit at gøre, insisterer på, at alle skal have det godt.

Fjerde sæson af ”Borgen” sluttede således som en lidt doven børnebog – alle bliver venner til sidst, og holder en stor fest.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der er ægte dansk, jovial hyggenyggestemning på Amalienborgs Slotsplads til slut i "Borgen". Der er vitterligt ikke én eneste af karaktererne, der ikke er glade eller lettede.
(Foto: DR, Mike Kollöffel)

Stridsøkser såvel som døde muldvarpe er blevet begravet på værdig vis. Vi må formode at Birgitte Nyborg kun er blevet mere populær efter sin anden grønlændervending på meget kort tid.

Og jo, så er naturen er reddet – så længe det varer – af en fix tangloppe-idé. Endnu en af dem, der åbenbart bare kan hives ud af røven på foranledning af en gammel børnetegning fra 5.B, når der lige skal lappes nogle løftebrud eller når politiske ender skal mødes.

Egentlig er det vel kun Kathrine Fønsmark, der ikke ligefrem kommer ud af sæsonen som vinder, men hvad fanden, nu har hun også brugt alle foregående afsnit på kun at få det værre og værre, før hun i afslutningen tilsyneladende er tæt på permanent at flytte ind i osteklokken – og faktisk nær glemmer, hvordan man fejer med en kost eller koger nogle kartofler.

Dog kan hun som (tidligere) stressramt mediefidus nu kaste sig over bogprojekt med Friis og dermed lade den korrekte tv-kanal drive sikkert videre af den kyndige Narciza. Igen, alle er glade.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der er en tyver på højkant til den, der kan nævne, hvad der ellers er sket for Birgitte Hjort Sørensens karakter i løbet af fjerde sæson, udover at hun bare har fået det værre og værre. (Foto: DR, Mike Kollöffel)

Emmy, Asger… og Knud

Lad os også nå at gøre status over det brusende, boblende, Pocahontas-og-John Smith-inspirerede subplot om den ædle, vilde Emmy, der løfter det omvandrende Excel-ark, Asgers, blik fra bøgerne, og viser ham den storslåede grønlandske natur, drinks med is, såvel som kærligheden.

Uden at dvæle ved det faktum, at ”Havets Moder”-afsnittet skænker os det smukke syn af Holm Kirkegaard i en kabelstrik med durumrulle i hånden, er selve han og Emmys kærlighedshistorie ganske forsvarligt afrundet. Her tænker jeg udelukkende på beskeden, som Asger sender fra Vesterbro-caféen iført Brøndbyhalstørklædet (omg, det vendte tilbage!!) med en isfattig gintonic i hånden.

Han ved jo, hvor isen er. Så mon ikke vi godt kan regne med, at Asger efter tæppefald griber sine søsygearmbånd og sine beroligende piller, før han fiser til Grønland og falder i armene på sin eksotiske embedsbabe?

Artiklen fortsætter under billedet...

Asger Holm Kirkegaard når faktisk aldrig at nosse sig sammen til at afsløre Malik-drabet, men han når at bruge sine løbesko, da han tror, at Tanja er i fare, hvilket dog heller ikke bliver nævneværdigt for historien (Foto: DR, Mike Kollöffel)

En vaskeægte filmfloskel

Før vi når til konklusionen på den besværlige kærlighedshistorie, gør ”Borgen”-afsnittet sig dog skyldig i endnu en frygtelig kliché. Vi får etableret idéen om børn – eller fravalget af dem.

Det er en brugt filmfloskel at lade den kvindelige karakter udbryde: ”Jeg er gravid”, hvis man står i en situation, hvor man akut og desperat mangler fremdrift eller vendepunkt.

Her bliver det dog ikke bare banalt, men også vanvittigt irriterende, at Emmy skal nævne fortrydelsespillen, og at Asger skal stejle over den, før han sætter sit livs kærlighedsbrandtale i gang.

Hånden op, i øvrigt, hvis du også havde reageret med jævn irritation, hvis din udkårne blandede Knud Rasmussen og den gamle opdagelsesrejsendes spontanitet ind i jeres snak om nødprævention.

I sidste uge var anmeldelsen af ”Borgen” her på SE og HØR gevaldigt påvirket af en intens skuffelse over replikkerne, og selvom vi ikke er ude i lige så grelle eksempler denne gang, så er det altså, som om dialogen kun er blevet trættere nogle steder.

Især er det umuligt at abstrahere fra det i scenerne, der er optaget i Grønland. Sætningerne ryger ud af skuespillerne, før de lander pladask på stengulvet inde i Hans Eliassens container, som var disse replikker stendøde fangstdyr, der blev hevet op af bugtens vand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Birgitte og hendes embedsværk må komme frem med en god forklaring, så de kan bremse olieprojektet alligevel. (Foto: DR, Mike Kollöffel)

Hertil kan der være tre mulige forklaringer, sådan som jeg ser det.

Enten har manuskriptet netop som eksemplet med børnetegningen af hesten efterhånden mistet sin vitalitet, Sidse Babett Knudsen har ikke nok at spille op ad, eller også har vi simpelthen hørt de to karakterer skændes om selvstyre og rigsfællesskab så mange gange nu, at den halvhurtige, skænderi-replikudveksling ikke kan hidse os op længere.

Jeg hælder til den sidste forklaring.

Nyborgs mange grønlændervendinger

Slutteligt når vi frem til vores ”heltindes” erkendelser undervejs – og ikke mindst her i 11. time.

Nu har vi brugt en hel sæson på at blive fortalt, at ingenting er vigtigere for Birgitte Nyborg end magten. Den er hun villig til at sætte alt over styr til fordel for. Forholdet til hendes børn og resten af familien, sit eget helbred, sine gamle venner og sine alliereredes tillid. Alt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mødet med den grønlandske natur og hvalfangerens historie om Havets Moder får Nyborg ud i et hurtigt 180-graders holdningsskifte. (Foto: DR, Mike Kollöffel)

Det er dog bare lige indtil, hun kravler i en flot sælpels og stævner ud på fejlslagne hvalfangst med den fanger, der som bekendt blev spist af med en flot båd, da kineserne skulle bruge hans område til boringer.

Efter to læresætninger om naturen, der straffer den grådige, samt et par lange blik ud mod horisonten har Birgitte i løbet af få minutter haft sin obligatoriske hjem-ud-hjem-udvikling, og ligesom lægen i starten fortalte hende, ved hun nu:

- Du kan ikke kontrollere naturen.

Det er altså karakterudvikling i rekordfart.

Hovsa-løsning

Men det er usandsynligt, at Birgitte Nyborg er villig til at forlade et standpunkt, som hun stort set lige siden oliefundet over en akavet videoforbindelse til undertrøjeklædte Asger besluttede sig for at gøre alt for at fastholde.

Så når hun vender på en tallerken endnu en gang – men denne gang netop ikke med sin egen fordel for øje – så virker det sgu lidt som en hovsa-løsning, som skal hjælpe til, at hele kabalen går op til allersidst.

Man kan ganske enkelt ikke lade hovedkarakteren over syv afsnit puste sig op til et større og større politisk rovdyr for så til sidst bare at lade hende droppe hele kampen på baggrund af den ultimative åbenbaring, som hun får ombord på en lille fiskekutter ud for Ilulissat.

Artiklen fortsætter under billedet...

Birgitte Nyborg trækker sig til slut - til alles store overraskelse - som formand for Nye Demokrater. (Foto: Foto: DR, Mike Kollöffel)

Vi har herhjemme stegt flæsk, storkereder og ”Borgen”, og det har været en fornøjelse at have sidstnævnte tilbage på skærmen.

Nu til dags er det åbenbart ikke muligt at lægge gaderne øde med den slags fjernsyn, men der er ingen tvivl om, at den med en snarlig Netflix-premiere nok skal tiltrække nogle internationale seere, der ligesom os har savnet de politiske og personlige dramaer.

Desværre startede ”Borgen - Riget, Magten og Æren” som et smukt, detaljeret landskabsmaleri, men sluttede som en hurtig stregtegning.

Ottende – og sidste – afsnit får 4/6 stjerner.

"Borgen - Riget, Magten og Æren" kan ses på DR TV.

Her kan du læse alle forrige anmeldelser: