Opråb til den danske ‘mandeunge’: Tag ansvar!
Vi får alle roller i vores forhold. Vi både påtager os dem og tildeler dem, og med tiden kan nogle af rollerne blive ødelæggende for både sam- og sexliv.
Frække udfordringer giver nyt liv i soveværelset
En typisk fordeling af roller er Projektlederen og Drengerøven, som man også kan kalde Mor og Mandeungen:
Han danderer den på divaneseren, mens hun stresser omkring og varter ham op og i øvrigt ordner alt.
Eller: Hun agerer lige dele martyr og projektleder og udstikker nu og da ordrer, som han forsøger at undvige for at ikke blive ædt op af Moar.
Udenlandske undersøgelser peger på, at kvinden, der føler, at hun har fået mor-rolle overfor sin kæreste, tænder af denne ‘mandeunge:’
De studier forklarer, at manden i den type relation bør stramme op og tage ansvar og sin del af opgaverne, for det vil betyde, at hun kvinden vil blive mere tilfreds med forholdet, og som følge deraf mere interesseret i sex.
Enkelt
Men er det nu så enkelt, at manden blot skal rejse sig fra sofaen? Vi spurgte den danske psykolog og parterapeut Frej Prahl.
- Først og fremmest tror jeg, at det er helt rigtigt, at mange kvinder mærker en modvilje - også seksuelt - hvis de ikke oplever, at der er lige meget ansvarstagen fra partneren, siger Prahl, der dog også peger på, at det er reciprokt:
- Mange mænd ofte får mere lyst til at engagere sig, hvis de oplever, at det seksuelle fungerer. Men det giver ikke mening at bare se det som en ‘byttehandel' - det er mere noget, der bare sker.
Hvis han ikke gider at rejse sig fra sofaen, må du tage sagerne i egen hånd
Prahl tror, at der kan være to grunde bag kvindens ulyst:
- Dels er hun bare helt udmattet af at stå med det hele selv - og dels er der den der modvilje, som er en ubevidst følelse af ikke at have lyst til at give sig hen til én, som ikke bidrager, lyder det fra psykologen.
Bliv en meget bedre kæreste - allerede i aften
Mere end mere arbejde
Han påpeger dog, at der skal mere til end, at manden laver mere i hjemmet:
- Det er meget forlangt, at det bare er ligelig arbejdsdeling, som skal til. Det er måske en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for seksuel lyst. Der findes masser af forhold, som er super lige, men hvor der ingen lyst er. Som så igen kan skyldes mange forskellige ting, psykiske hæmninger, kontrolmekanismer, forventningspres eller andre relationelle ting.
The mental load
Den danske sexolog og parterapeut Cathrine Katzmann fortæller på femina.dk, at mange kvinder tynges af the mental load af de mange opgaver, de føler, de skal tage ansvar for: De føler sig overbebyrdede, imens de ikke føler sig værdsat og anerkendt for det arbejde, de udfører i hjemmet.
- Hvis man kan mærke, at man bærer på the mental load, eller at man er kommet ind i nogle mønstre derhjemme, man gerne vil lave om på, er det først og fremmest vigtigt at få skabt en bevidsthed om, hvad man oplever, forklarer Cathrine Katzmann.
- Det kan hjælpe at have nogle gode og konstruktive samtaler omkring det, så man ikke falder i fælden med, at det er kvinden, der uddelegerer opgaverne til manden, men at det i stedet handler om at blive et team.
Katzmann mener, at det kan være en god idé at lave en liste over, hvem der udfører opgaverne i hjemmet, og hvem der husker dem.
På den måde kan man få et visuelt overblik over, hvordan opgaverne egentlig bliver fordelt, og det kan for mange være et rigtig godt wakeupcall til at se, at der rent faktisk finder en skævvridning sted.
Få rusket op jeres roller med sexet BDSM
Hvis kvinden med sin projektlederrolle nærmest presser manden ud i rollen som mandeunge, må begge gribe fat ved egen rolle?
- Ja! Projektlederen kan godt tage modet fra den anden, som aldrig føler, at han - eller hun - gør det ‘godt nok.’ Men der sker også ofte det, at manden bare lover og lover, at han vil en masse ting, som han dybest set ikke vil, og så ender hun med at føle sig svigtet osv.
Test dig selv: Sådan taler du med kæresten
- Så han må også stå ved, hvad han vil og gøre tingene på sin måde, ligesom hun skal lære at give slip på sin rolle, hvis hun dybest set ikke ønsker at have den. Der kan så blive en kamp om ‘på hvis måde,’ man skal gøre det tingene på. Men det er den pris, som begge må betale for at komme ud af den uhensigtsmæssige rollefordeling.