Flemming Jensen efter shitstorm: - Jeg gik i sort
2022 fik en stormombrust afslutning for Flemming Jensens vedkommende.
Han blev således beskyldt for kulturel aproppriation, fordi han i sin teaterforestilling ”Nissebanden i julemandens land” klædte danske børn i anorakker og sorte parykker og i inuitten Michael Bros øjne dermed var med til at opretholde fordommene og diskrimination af det grønlandske folk.
Han understregede kort efter i et Facebook-opslag, at det ikke kunne være længere fra sandheden, da Grønland og det grønlandske folk betyder alverden for ham.
Til BILLED-BLADET fortæller den 74-årige skuespiller og instruktør nu, at episoden tog så hårdt på ham, at han aflyste en planlagt tur til Grønland, som han skulle have været på i marts.
- Jeg kunne ikke holde det ud. Så sent som i går skrev jeg til en, der bor i Nuuk, at jeg ikke tror, jeg kommer til Grønland mere. Det er længe siden, Birte og jeg har været afsted.
- Jeg skulle bare have mødt venner, men jeg kunne bare mærke, at det kunne jeg ikke lige nu, siger han til ugebladet.
Flemming Jensen efter "Nissebanden": Nu hader jeg risengrød
Men det er ikke kun Grønlandsturen, han ikke har kunnet gennemføre.
- Jeg har måttet udskyde en bog, fordi jeg gik i sort. Jeg reagerede meget voldsomt på det, og jeg har måttet nulstille mig selv, lyder det.
Selv om han fik en hård medfart herhjemme i december, så fortæller han, at han er blevet ramt af en lovestorm fra folk fra Grønland.