Reality29. september 2023

Ninos og Türker om mystisk genåbning af Bronuts: – Intet med det at gøre

Donutbutikken Bronuts genåbner efter sigende. Men Ninos Oraha og Türker Alici vil gerne holdes helt ude af enhver sammenhæng med deres tidligere forretning
Bronuts genopstår angiveligt til november.
Bronuts genopstår angiveligt til november.
 Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix

Først fik Radio24syv tyvstjålet sit navn og image, og nu sker det øjensynligt også for Bronuts.

I hvert fald hvis man spørger de to tidligere ejere, Ninos Oraha og Türker Alici.

Ifølge bronuts hjemmeside åbner der nemlig en ny butik i samme navn – men med et helt andet ejerskab, nye opskrifter og med bæredygtighed i fokus.

LÆS OGSÅ: Nu taler Ninos og Türker: Derfor gik det galt med Bronuts

Til SE og HØR fortæller den tidligere donutdreng, Ninos, følgende:

TIP OS! Ved du noget? Så kontakt journalisten på bb@sh.dk.

– Jeg har intet med det at gøre, fortæller den tidligere ejer, der åbnede donutkæden sammen med kammeraten Türker Alici, der ligesom Ninos blandt andet er kendt fra "Robinson Ekspeditionen".

Ninos Oraha fik tilsendt linket til Bronuts.dk af en ven, og her ser det godt nok ud, som om der er tale om en genåbning.

Surfer man ind på Bronuts.dk, bliver man mødt af denne besked.
Surfer man ind på Bronuts.dk, bliver man mødt af denne besked.
 Foto: Bronuts.dk

– Vi er i Bronuts glade for at annoncere vores genåbning. Efter en kort pause har vi i Bronuts forfinet vores opskrifter og forpligtet os til bæredygtighed. Genåbningen sker i november i København, og den præcise lokation offentliggøres selvsamme måned, står der blandt andet på hjemmesiden, som ikke længere er ejet af de oprindelige Bronuts-grundlæggere.

Men selv om det af ovenstående melding fra Bronuts' hjemmeside fremgår, at der blot er ændret lidt på opskriften – og den kommende lokation i København – er det altså ikke Bronuts, som vi kender det, der åbner igen.

– Jeg er da glad for, at nogen vil forsøge endnu en gang at videreføre det, Türker og jeg fik skabt, men det er noget, jeg helst ikke vil blandes ind i længere, da det er et overstået kapitel for mig, siger Ninos Oraha.

Også Türker, der blev far i april, bekræfter, at han intet har at gøre med det "nye" Bronuts.

– Det er sikkert bare nogle, der har tænkt, de vil udnytte vores navn. Mange kender jo til Bronuts.

Türker Alici og Ninos Oraha åbnede Bronuts i 2019. Efter to år og i alt 12 butikker, så de den første konkurs i øjnene, men blev reddet af en investor. Et halvt år efter var den dog gal igen, og da direktøren lukkede pengekassen i, måtte de to realitydeltagere låse døren for sidste gang.

Siden har Ninos Oraha byttet dejkarrieren ud med en inden for coaching.

SE og HØR følger sagen om den nye Bronuts.

TIP OS! Ved du noget? Så kontakt journalisten på bb@sh.dk.

Sponsoreret indhold