Ekserne raser: Sandheden om Bendtners lynscoring af Sus
LÆS OGSÅ: BENDTNER MISTER OGSÅ HUNDEN
Duer ikke – videre.
Man kunne fristes til at tro, at det er 35-årige Nicklas Bendtners tankegang, når det kommer til kvinder i hans liv.
For nok en gang har den tidligere landsholdsspydspids skiftet ud i dobbeltsengen.
Den svenske model Clara Wahlqvist er røget ud – og en af Danmarks dejligste damer, model og skuespiller Sus Wilkins, 34.
I sidste uge kunne SE og HØR således afsløre, at det nyforelskede kendispar har været på romantisk ferie i Rom.
Ligesom Nicklas og Sus er blevet set kysse og flette fingre i København – bl.a. på den hotte Restaurant Møntergade i hjertet af hovedstaden.
Ekskærester i chok
Og afsløringen fik i den forgangne uge playboyens eks Clara Wahlqvist til tasterne.
På Instagram bekræftede skønheden, at hun og Bendtner var gået fra hinanden med ordene:
– Der er intet ondt blod mellem os. Vi vil bare forskellige ting i livet.
SE og HØR erfarer dog, at det ikke hele sandheden.
Ifølge flere kilder tæt på eksparret gjorde Bendtner og Clara en ende på deres forhold for små fem uger siden.
Og allerede i samme periode blussede romancen mellem fodboldflaben og Sus Wilkins.
Den kendsgerning skulle Clara bestemt ikke være begejstret over, erfarer SE og HØR.
Nicklas Bendtner og Sus Wilkins’ romance går verden rundt
Således skulle den svenske skønhed have været i chok, da hun forleden fandt ud af, at Bendtner og Sus har været på kærestesmuttur til Rom.
Men her ender balladen langtfra.
Således er Clara ikke den eneste ekskæreste, som er rasende over Bendtners byttehandel.
Også Philine Roepstorff, som var sammen med den eksangriberen i cirka tre år, har blandet sig i den chokerende lynscoring.
Den danske model sendte forleden støtte og kærlighed til Clara.
– Dit liv bliver kun bedre nu, du er den heldige her, skriver Philine i en Instagram-story.
Mødtes sidste sommer
Den flyvende udskiftning, hvor Sus har erstattet Clara, er dog ikke kommet helt ud af det blå.
Bendtner og Wilkins har kendt hinanden i et godt stykke tid.
Sidste sommer optog de nyklækkede turtelduer tv-programmet ”Nicklas Pranker” sammen.
Se billederne: Nicklas Bendtner og Sus Wilkins ankom sammen, men...
Og det skulle angiveligt være her, de to superkendisser for første gang mødte hinanden.
Siden da skulle bolddrengen og skærmskønheden så have holdt kontakten ved lige.
Og mens der altså er kold luft mellem Nicklas og ekskæresterne, er situationen en helt anden for Sus.
I slutningen af august meldte skuespilleren ud, at hun og Freja Kirk skulle skilles efter to år som ægtefolk og 10 år som kærester.
Efter deres brud har de dog fortsat boet sammen – og Sus og Freja har fastholdt deres nære forhold.
Senest ankom de hånd i hånd til modefesten ELLE Awards.
– Jeg tror, vi har været ekstremt heldige. Det er ikke noget, der er sket lige pludseligt, så det har været en let overgang fra det ene til det andet, sagde Freja til SE og HØR.
SE og HØR har kontaktet Clara Wahlqvist for at høre hende om bruddet med Nicklas Bendtner.
Hun har ikke ønsket at kommentere SE og HØRs oplysninger.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Ex on the Beach"-stjernen Regitze Bach er gæst: