Jessica Simpson deler vildt billede: - En uigenkendelig version af mig selv
LÆS OGSÅ: Fans kan ikke tro det: Jessica Simpson ældes tydeligvis baglæns
- En uigenkendelig version af mig selv.
Sådan beskriver den 43-årige sangerinde Jessica Simpson det billede, som hun delte på sin Instagram i 2021, og som hun fredag valgte at dele endnu en gang.
Tøjdesigneren kan nemlig fejre seks år som ædru, efter hun i 2017 besluttede sig for at lægge alkohol på hylden.
- Denne person i de tidlige morgentimer den 1. november 2017 er en uigenkendelig version af mig selv, lød det fra Jessica Simpson, da hun for to år siden delte billedet for første gang.
- Jeg havde så meget at lære om mig selv og udforske. Jeg vidste i dette øjeblik, at jeg ville tillade mig selv at tage mit lys tilbage, sejre over min interne kamp om selvrespekt og møde denne verden med gennemtrængende klarhed.
"I Wanna Love You Forever"-sangerinden har tidligere fortalt åbent om sin hårde kamp mod alkoholisme.
Det skete blandt andt i selvbiografien "Open Book" fra 2020, hvor hun afslører, at afhængigheden med alkohol og piller startede efter skilsmissen fra Nick Lachey og under forholdet til musikeren John Mayer.
Ifølge Simpson var det især John Mayers intellektuelle spil og konstante behov for at vinde samtalerne, som lagde et pres på hende, der førte til, at hun druknede sin angst i alkohol.
Simpson, som giftede sig med Eric Johnson i 2014 og sammen har de tre børn, indrømmede, at drikkeriet ikke var hendes egentlige problem, men snarere en mangel på selvkærlighed og selvværd.
Og da hun først vinkede farvel til alkohol, tabte hun sig svimlende 45 kilo. Et vægttab der i den grad blev bemærket på de sociale medier.
Jessica Simpson debuterede i 1999 med albummet "Sweet Kisses", som opnåede stor kommerciel succes i USA.
Hun har medvirket i flere film, herunder "The Dukes of Hazzard", hvor hun spillede rollen som Daisy Duke. Jessica Simpson står også bag "Jessica Simpson Collection", som er en succesfuld mode- og livsstilsvirksomhed.