Paradise-Claudia: Vi har knaldet før
Rasmus fra Kolding og Claudia fra Svendborg er to af de mest erfarne paradisoer i årets sæson af "Paradise Hotel". Men det er ikke det eneste, de har stor erfaring inden for. De er nemlig også erfarne sexpartnere - med hinanden!
I mandagens afsnit af programmet kommer det frem, at Claudia godt kunne tænke sig at være "sammen med Rasmus igen". Hov, stands. Den lader vi lige stå et øjeblik. Igen? Jamen, de var jo ikke med i den samme sæson, idet Rasmus deltog i sæson 4 og Claudia i sæson 5.
Claudia forklarer:
- Ja, jeg har haft sex med Rasmus før. Den første gang var, da vi holdt fest på et diskotek i Kolding. Det var dengang, Susan kastede et glas i hovedet på Gleager i øvrigt. Jeg var ked af det på grund af et skænderi med Melissa fra sidste sæson, og så fik jeg lov at komme hjem og overnatte hos Rasmus, som bor i Kolding. Da førte det ene til det andet, griner Claudia.
Men det er ikke den eneste gang, turtelduerne har dyrket lagengymnastik. Også i Mexico har de udforsket hinanden uden for kameraernes rækkevidde:
- Første gang vi så hinanden igen efter vores første sex var faktisk i lufthavnen inden vi skulle til Mexico i oktober. Og da vi var landet, og ventede på et hotel inden vi skulle ind i programmet, havde vi også sex, fniser Claudia.
Nu vil tiden vise, om hun får lokket Rasmus med ind i sin elskovsrede på selve "Paradise Hotel". Flirten er i hvert fald begyndt fra Claudias side...