Krimi27. november 2023

Mor til Émile med dybfølt bøn: Giv ham tilbage, i live eller død

I en ny lydoptagelse har moren til 2-årige Émile en hjerteskærende bøn – 'om han er død eller levende, så vil vi gerne have ham tilbage'
2-årige Émile forsvandt sporløst fra en fransk landsby 8. juli i år. Siden har han været som sunket i jorden.
2-årige Émile forsvandt sporløst fra en fransk landsby 8. juli i år. Siden har han været som sunket i jorden.
 Foto: Ritzau Scanpix/Gendarmerie National

LÆS OGSÅ: Émiles forældre udsat for grumme rygter: Vi er ikke under mistanke!

I snart fem måneder har 2-årige Émile været sporløst forsvundet.

Den lille dreng forsvandt i starten af juli, da han var på besøg hos sine bedsteforældre i den franske alpelandsby Le Vernet – siden har fransk politi ledt intensivt efter ham, dog uden nogen spor.

I sidste uge blev Émile tre år gammel, og i den forbindelse har hans mor været ude med en enerverende bøn i en lydoptagelse.

Det skriver lokalmediet La Provence.

- Please. Hvis han er i live, så lad os ikke leve uden ham. Giv ham tilbage! Please, hvis han er død, så fortæl os, hvor han er, så vi kan få ham tilbage,' lyder den hjerteskærende bøn fra moren.

Fransk Politi har fra sagens start taget efterforskningen særdeles alvorligt, men har alligevel ikke haft mange spor at gå efter.

- Vi lever i håb og modløshed. Vi er overbeviste om, at vores lille Émile enten er blevet kidnappet eller har været ude for et uheld.'

- Han har fødselsdag i morgen, og vi kan ikke fejre den. Hvor er vores lille dreng? Hvad er der sket med ham? Vi vil så gerne tale med dem, som ved, hvad der er sket med ham.'

Tidligere har familien udtalt, at de frygter det værste.

– Det er uundgåeligt at tænke værste, men vi kan ikke andet end håbe på det bedste, fortæller Marie og Colomban til et kristent magasin.

Forældrene til den lille dreng er begge meget kristne, og har derfor flere gange været ude og opfordre alle til at bede for Émile.

Sponsoreret indhold