Paris Hilton forklarer: Derfor brugte jeg en rugemor
LÆS OGSÅ: Stor mystik: Har Paris Hilton fået en datter?
Den 42-årige Paris Hilton i årtier været kendt som USAs ukronede klubdronning, men de tider har hun lagt bag sig. Nu er realitydivaen nemlig blevet mor og hustru, og så er der ikke så meget tid til klublivet længere.
Det kom dog som noget af en overraskelse, at Hilton-arvingen for få uger siden blev mor til en lille datter, London.
Paris Hilton havde nemlig formået at holde graviditeten lige så hemmelig, som da hendes søn, Phoenix, kom til verden i januar.
I den seneste sæson af realityserien "Paris In Love" afslører "Stars Are Blind"-sangerinden, hvorfor hun har valgt at benytte sig af en rugemor i forbindelse med begge fødsler.
- Surrogati var en svær beslutning at træffe, siger Paris ifølge People.
- Jeg ville have elsket den oplevelse at bære babyen i min mave og mærke sparkene og alle de spændende øjeblikke, men mit liv har bare været så offentligt, så selvom babyen biologisk set er min og Carters, besluttede vi at lade en surrogat bære ham.
Paris Hiltons mand, den 42-årige Carter Reum, har fortæller også, parret har haft bekymringer omkring fødslen af deres børn på grund af mors kendisstatus.
- Vi ønsker, at vores familie vokser op og er normal og ikke altid er kendt som Paris Hiltons børn, siger forretningsmanden og fortsætter:
- Vi skal tænke på sikkerhed. Når vi går ud og handler, er det én ting, hvis nogen stopper op og beder Paris om et billede. Det er noget helt andet, når babyen er med i en barnevogn.
- Jeg tror ikke, vi kender til alt, hvad rejsen vil byde på, men vi tager det, som det kommer.
"Paris In Love" er i skrivende stund ikke tilgængelig på danske streamingtjenester.