34 år og på toppen: Se billederne fra Taylor Swifts stjernespækkede fødselsdag
Læs også: Taylor Lautner afslører detaljer om forholdet til Taylor Swift: - Det var hende, der slog op med mig
Onsdag fejrede megastjernen Taylor Swift sine 34 gange rundt om solen, og man kan roligt kalde begivenheden for absolut stjernespækket.
Der var cocktails i glasset, den karakteristiske læbestift sad snorlige på fødselaren og så var der selvfølgelig lagkage.
Men kender man lidt til den ”Eras Tour”-aktuelle superstjerne, så ved man også, at hun sjældent holder en fest uden en overvældende og kendisproppet gæsteliste.
Taylor Swift havde således inviteret både skuespiller Blake Lively, modellen Gigi Hadid og tourveninden Sabrina Carpenter, der har varmet op for Taylor på mange af hendes shows.
Det har været Taylors år
Den amerikanske sanger og skuespiller – og kendisdatter – Zoë Kravitz kan ses servere en kage for Swift, der har foræret et lille lækkert fotoalbum fra festlighederne på sin Instagram.
Ved festen var naturligvis også den 34-årige stjernes faste samarbejdspartner, Jack Antonoff, som har været med til at skive og producere rigtig mange af hendes kæmpehits.
– Jeg fatter ikke, at dette år overhovedet… er sket, skriver en overvældet Swift, som absolut også har haft knald på. Faktisk vil mange nok mene, at 2023 tilhørte Taylor Swift, der også i år både kunne sætte kryds ved status som milliardær og udnævnelse som Times Magazines ”Person of the Year”.
For bare at nævne et par enkelte øvrige højdepunkter på musiksiden, så fik hun både (gen)udgivet sine mest populære album ”Speak Now” og ”1989” – begge naturligvis ”Taylor Version”.
De to udgivelser strøg direkte til tops på den amerikanske Billboard 200 chart.
Over sommeren rejste hun rundt med sin ”Eras Tour”, som ikke alene styrkede den amerikanske økonomi – sådan helt stille og roligt - men som også spandt guld i biograferne efterfølgende.
Taylor Swifts fødselsdag foregik først på restauranten Freemans, hvor hun fik lagt en bund sammen med veninden Blake Lively. Derefter gik turen til natklubben The Box, hvor resten af selskabet ventede.
Kæresten manglede
Men der er én detalje, der flagrer i vinden, og som nok ville kunne sætte gang i nogle spekulationer – hvis altså ikke, det var fordi, man kendte årsagerne.
For hvor var Taylors kæreste, Kansas City Chiefs spilleren Travis Kelce?
Jo, han var såmænd travlt optaget af sin obligatoriske træning hjemme i KC.
Taylor Swift havnet på fornem liste: Er den femtemest magtfulde kvinde
Dog fortalte en kilde til People, at Kelce ”virkelig spændt” på at skulle fejre sin nye kæreste. Desuden blev der ifølge mediet leveret en buket pink pæoner til Swifts luksuriøse lejlighed på Manhattan.
Fødselsdagsbarnet fik dog fejret sig selv sammen med sin nye flamme – som hun begyndte at date over sommeren - da hun varmede op til den store dag sammen med Kelces mor Donna i netop byen i Missouri, før hun fløj til New York om tirsdagen.
Allerede samme aften spiste hun fødselsdagsmiddag med sin bedste ven Selena Gomez, 31, og skuespiller Miles Teller, 36.
Dog gør det måske ikke så meget, at Taylor og Travis er adskilt i hendes fødselsdagsuge. For som kilden tæt på parret bemærker:
– Hun er forelsket, og det er den bedste gave, han kunne give hende lige nu.