Taylor Swift og Travis Kelce fanget i intenst nytårskys
LÆS OGSÅ: Mysteriet om kæmperingen: Nu forklarer Taylor Swifts veninde Keleigh Teller
Hvis noget kendispar har formået at skabe overskrifter i 2023, så må det utvivlsomt være den 34-årige Taylor Swift og den jævnaldrende Travis Kelce.
Deres romance har taget alverdens swifties med storm, og da nytåret blev ringet ind på den anden side af atlanten, sørgede sangerinden og NFL-stjernen for at give hinanden al tænkelig opmærksomhed.
"Karma"-stjernen blev nemlig spottet til en stor nytårsfest i Kansas City i den amerikanske delstat Missouri, og her sørgede et par af de andre nytårsgæster at fange det smaskforelskede par i armene på hinanden.
Nytårskysseriet kommer blot få dage, efter Taylor Swift blev set til endnu en af Travis Kelces fodboldkampe for holdet Kansas City Chiefs.
Her blev Grammy-vinderen fotograferet med et stort smil på, mens hun hyggede løs med Travis' mor, Donna Kelce, under kampen.
Fejrede jul sammen
Og der er noget, der tyder på, at Travis Kelce og Taylor Swift er gået all in.
Ifølge rygterne valgte parret nemlig at fejre juledagene i selskab med hele Kelce-familien samt Taylor forældre, Scott og Andrea Swift.
Datingrygterne mellem Taylor og Travis fik sin start, da "Blank Space"-sangerinden begyndte at gæste flere af Travis' fodboldkampe.
De har angiveligt været kærester siden juli, selvom nogle Swift-fans hårdnakket påstår, at romancen faktisk har varet adskillige måneder længere end det.
Se det søde klip af parret her: