Katerina Pitzner sletter ALT: Derfor gør hun det
LÆS OGSÅ! KATERINA PITZNER LOVER: EN DAG KOMMER ELVIRAS SANDHED FREM
Siden Elvira Pitzner blev anholdt og varetægtsfængslet i Dubai den 30. november sidste år, har hendes mor kæmpet for at få sin datter hjem.
Efter tre dage i fængsel blev diamantdatteren løsladt, men siden har Elvira haft udrejseforbud fra ørkenstaten.
Kampen om at få Elvira hjem har derfor primært foregået over telefonen med kontakt til myndigheder og på de sociale medier for Katerina Pitzner.
Men den sidste del er nu slut på ubestemt tid. Katerina bekræfter over for SE og HØR, at hun har valgt at slette alle sine sociale medier fra i dag.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor Niels "Moster Niller" Laigaard er gæst:
- Nedlukningen af alle mine sociale medier har været undervejs i over et halvt år. Jeg kan godt se, at det kan opfattes som en konsekvens af aktiviteten omkring Elviras sag. Det er det nu ikke, selvom jeg erkender, at timingen er god, siger Katerina til SE og HØR.
Pitzner-overhovedet slår altså fast, at hendes farvel til de sociale medier ikke har noget at gøre med Elviras sag, som jo i høj grad også har udfoldet sig på især Instagram.
- Det har længe været min plan at deaktivere samtlige sociale medier pr. 10. Januar 2024, som den bedste fødselsdagsgave til mig selv, forsikrer Katerina.
Grim verden
Man må formode, at de mange fans af "Diamantfamilien" nu får væsentlig færre opdateringer om Elvira, nu hvor Katerina forsvinder fra Instagram og alle andre platforme.
Men det glæder den succesfulde diamanthandler sig til.
- De sociale medier har især været en effektiv salgskanal og et godt sted at dele nyt, men i de senere år er glæden falmet. Verden er blevet grimmere, mere kedelig og forudsigelig gennem det støjende filter, siger hun og fortsætter:
- Ligegyldige trends og tåbelige meningsudvekslinger fylder for meget i forhold til de, der rent faktisk kan være morsomme, oplysende og inspirerende.
I stedet for at bruge oceaner af tid på de sociale medier vil Katerina nu fordybe sig i det, hun nyder allermest.
Hun fortæller ikke, hvor længe fraværet fra Instagram osv. kommer til at vare.
- Derfor er en pause på ubestemt tid tiltrængt. Nu kaster jeg mig ud i det fysiske liv, hvor jeg vil gå ud og kigge efter skønhed i naturen, i mennesker, i bøger og fordybe mig i egne skriverier. Og måske ses vi derinde igen en dag, slutter hun af med at skrive.