Teitur Skoubo crasher "Paradise"-finalefest: Pludselig stod han der
LÆS OGSÅ: TEITUR OG JONASS FLYTTER SAMMEN IGEN
Farverige drinks og halvkolde pizzaer var der massevis af til "Paradise Hotel"-finalefesten, som fredag løb af stablen på Frankies på Strøget i København.
Om det var bøf bearnaise-pizzaen, den vandede mango-drink eller de gamle Mexico-minder, der lokkede Teitur Skoubo, vides ikke.
Men pludselig dukkede den færøske fyr op på Frankies, hvor flere af hans tidligere tv-venner - heriblandt Anne Plejdrup - var for at fejre vinderne af årets "Paradise"-sæson.
Som SE og HØR så og hørte det, så forsøgte Teitur sammen med "Singletown"-veninden Samira Osman at komme op til festen, som foregik på første salen af restauranten.
Men den gik ikke for den voldsdømte "Paradise Hotel"-vinder.
SE og HØR var på stedet, og her virkede det meget som om, at Teitur og Samira blev afvist, og derfor måtte tage til takke med et bord og en pizza nedenunder sammen med de andre almindelige fredagskunder i pizza-mekkaet.
Teitur: Det passer ikke!
Der er sket noget meget bemærkelsesværdigt i den her sag. For første gang siden Teitur blev tiltalt, dømt og til sidst frikendt for voldtægt, har han udtalt sig til et medie.
Den voldsdømte færing vil simpelthen ikke have det siddende på sig, at han er blevet afvist til "Paradise Hotel"-finalefesten.
- Jeg har hverken prøvet at komme ind til festen, og jeg er i hvert fald heller ikke blevet afvist, siger Teitur til SE og HØR.
- Det var rent tilfældigt, at Samira og jeg spiste pizza nedenunder. Jeg anede ikke, at det var "Paradise"-fest, tilføjer han.
Teresa har stadig kontakt med Teitur: - Det har ikke været nemt
Kort tid efter sluttede "Paradise"-pizza-partyet på Frankies, og flokken af fulde paradisoer vraltede 270 meter hen til Café Guldhornene i Vestergade, hvor festen fortsatte.
Her var Teitur og Samira umiddelbart ikke fulgt med. De var i hvert fald ikke til at få øje på, da SE og HØRs udsendte trak stikket og satte kursen hjem.
Her kan du høre et spritnyt afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor vi taler med Vivi Bach, Sarah Dohn og Lucas Buchardt om dagens finale i "Paradise Hotel":