Reality31. juli 2023

Teresa har stadig kontakt med Teitur: - Det har ikke været nemt

Selv om de gik fra hinanden for mere end to måneder siden, så har Teresa Ovenberg og Teitur Skoubo stadig kontakt. Og det har været udfordrende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Umiddelbart efter bruddet med Teitur Skoubo mødte SE og HØR Teresa Ovenberg på den røde løber.
 Video: Kaspar Wenstrup

KORT EFTER BRUDDET: Teitur festede løs med masser af kvinder

I maj bekræftede Teresa Overnberg det, som mange havde set som værende uundgåeligt. Hun og Teitur Skoubo gik fra hinanden.

Siden bruddet har de to realitydeltagere stadig boet sammen i en lejlighed, mens Teresa mere eller mindre desperat har ledt efter en lejlighed.

På den front er der dog godt nyt. Teresa har nemlig fundet sig en lejlighed, som hun er klar til at flytte ind i, når hun er kommet hjem fra hjemstavnen Færøerne, hvor hun lige nu er på ferie.

- Jeg glæder mig så meget til at starte på en frisk i min egen lejlighed og bare fokusere på mig selv, skriver "Ex on the Beach"-stjernen på sin Instagram-story.

- Men jeg kommer til at savne den gamle lejlighed. Jeg har været rigtig glad for at bo der og omgivelser.

Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg blev kærester efter deres fælles medvirken i den nu slettede sæson seks af "Ex on the Beach".
Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg blev kærester efter deres fælles medvirken i den nu slettede sæson seks af "Ex on the Beach".
 Foto: Privat

Teresa bliver spurgt af en af sine knap 100.000 følgere, om hun og Teitur stadig har kontakt, selv om det er to og en halv måned siden, de gik fra hinanden.

- Ja, selvfølgelig. Vi har stadig boet sammen, mens jeg har ledt efter en ny lejlighed, svarer hun.

Den færøske skønhed kommer dog også ind på, at det har haft sine udfordringer at bo sammen med sin ekskæreste i så lang tid efter bruddet.

I dette afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" kommer Marco Harry og Bianca Svendsen ind på deres syn på hele sagen om Teitur:

- Det har ikke været nemt, og det er først nu, når jeg flytter, at jeg kan bearbejde det, fortæller Teresa.

På det seneste har der på de sociale medier været en del spekulationer og rygter om, at Teitur og Teresa skulle være fundet sammen igen.

SE og HØR har spurgt Teresa Ovenberg, hvad hun siger til de rygter og spekulationer, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold