Christian Kjær sælger ud: Lader konen købe kæmpe plantage
LÆS OGSÅ: Fik datter med Janni Spies - og har ikke talt sammen i årevis
Der er intet som et godt stykke jord mellem to, der elsker hinanden. Eller rigtig, rigtig meget jord.
For i arbejdet med at forberede fordelingen af sin formue, der angiveligt er op mod en milliard kroner værd, har Christian Kjær netop solgt en kæmpe plantage i Vestjylland til konen Susan Astani.
1.285.939 kvadratmeter - eller 128 hektar - er området med fredskov på.
Området købte Christian Kjær for 20 år siden for 5,5 millioner kroner.
Susan Astani har ifølge tinglysningen betalt 7,9 millioner kroner for herligheden i en handel, der giver hende mulighed for at få ejendommen op til 15 procent billigere end vurderingen, fordi hun er i familie med Christian Kjær.
Handlen er blot seneste brik af mange i det arvespil, som Christian Kjær forleden afslørede, han er i gang med.
Det betyder blandt andet, at de to børn Michala og Philip ikke får en krone af de mange millioner, som rigmanden råder over i sit testamente.
Derimod står Susan Astani og deres fælles barn, Alexander, til at score et meget stort millionbeløb, når Christian Kjær dør.
Christian Kjær i krig med Nordea: Fik spærret sine kort og konti
Også Susans to børn fra et tidligere forhold og Christopher Kjær - der er bror til Michala og søn af Janni Spies - står til at blive forgyldt.