Reality27. juni 2024

Line Maria bryder tavsheden om retssagen: - Jeg er vred og frustreret

David Jarsbo endte som den store taber af retssagen mod ekskæresten Sille Nimholm. Nu tager hans nuværende kæreste Line Maria Busk bladet fra munden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Interviewet er på over 16 minutter. Men disse 38 sekunder fortæller alt om, hvilken aftale David havde indgået med Sille, før deres forhold gik totalt i stykker.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ! REALITYSTJERNERNE HAR VALGT SIDE: STØTTER DAVID JARSBO

Retten slog i går fast, at David Jarsbo skal betale ekskæresten Sille Nimholm 107.500 kroner, fordi han for over to år siden lovede hende halvdelen af sin "Paradise Hotel"-præmiesum.

Utallige ord er sagt og skrevet om den sag, og endnu flere er blevet til efter gårsdagens afgørelse, hvor tometermanden også blev dømt til at skulle betale sagsomkostninger til staten. Det beløb lyder på 48.522 kroner.

I går aftes brød David Jarsbo tavsheden på sin Instagram-profil, hvor han i et langt opslag erklærede sig lodret uenig med dommen, samtidig med han sagde, at han er stolt af sig selv.

Vi har stadig ikke hørt et ord Sille Nimholms mund, til trods for at SE og HØR har kontaktet hende flere gange for at få en kommentar. Nu har Davids kæreste Line Maria Busk til gengæld råbt op.

- Der har været stille på min profil i dag grundet udfaldet af retssagen. Først af alt fordi jeg har lært, at man ikke skal tale, når man ikke har noget fornuftigt at sige, starter "LM" et længere skriv på sin Instagram-story.

Sille Nimholm, David Jarsbo, Line Maria Busk
Line Maria er selvsagt ikke tilfreds med udfaldet af retssagen mellem David og Sille.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Jesper Sunesen

- Jeg er vred, frustreret, målløs og ked af det på Davids vegne. Så mange følelser i min krop. Derfor valgte jeg at trække mig i dag og har prioriteret at være der for min kæreste, fordi alt andet føles lige meget, uddyber den tidligere "Ex on the Beach"-deltager.

3000 kilometer væk

Retssagen mellem David og Sille fandt sted i Århus for fire uger siden, og her forventede de fleste egentlig, at dommen også ville falde. Det gjorde Line Maria også, men sådan blev det ikke, da dommer slog fast, at der først ville blive afsagt dom i går onsdag.

Det har betydet, at hun ikke kunne være der for David, da han via sin advokat fik den nedslående dom over telefonen. "LM" er nemlig på en betalt reklamerejse i det spanske feriemekka Marbella - en tur, der var planlagt langt før ressagen.

- Det har ikke været noget, jeg kunne bakke ud af, uanset hvor meget jeg har haft lyst til det. Så her sidder jeg 3000 kilometer væk og ville egentlig bare gerne være hjemme på Nørrebro hos min mand, fortæller Line Maria og fortsætter:

- Men jeg har et arbejde hernede, som jeg er nødt til at være en del af, fordi der er nogen, der regner med mig. Bare så alle er med på, at det ikke er en venindehyggetur, jeg har valgt at lægge i ugen, hvor David fik svar på retssagen. Jeg ville for alt i verden gerne væres hos ham.

Selv om David nu skal betale over 150.000 kroner, så holder han og Line Maria hovedet oppe, og det virker det også til, at de har god grund til netop det. På de sociale medier støtter langt størstedelen nemlig David i sagen mod Sille.

- Til sidst vil jeg også sige tusind tak for alle jeres støttende og hjertevarme beskeder – det betyder alverden for David og jeg, slutter Line Maria af med at skrive.

Sponsoreret indhold