Kendte15. juli 2024

Sådan vil Shannen Doherty begraves: - Den skal blandes godt sammen

Hollywoodstjernen blev bare 53 år gammel efter en hård kamp mod kræft - men inden sin død lagde hun meget præcise planer for, hvad der skal ske med hendes jordiske rester. Og ikke mindst hvordan hendes død skal markeres af familien og de nærmeste
Hunhunden Bowie kaldte Shannen Doherty for "sit livs kærlighed: - Det er utroligt, hvad hun kan få dig igennem. Hjerteskærende lort bliver til at overkomme, skrev hun blandt andet om hunden.
Hunhunden Bowie kaldte Shannen Doherty for "sit livs kærlighed: - Det er utroligt, hvad hunde kan få dig igennem. Hjerteskærende lort bliver til at overkomme, skrev hun blandt andet om hunden.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Shannen Doherty havde håb til det allersidste

Allerede i januar i år vidste den tidligere "90210"-stjerne Shannen Doherty, at hendes tid her på jorden skulle måles i måneder snarere end år. Nu er hun død, 53 år gammel.

Derfor var hun også hudløs ærlig, da hun i podcasten "Let’s Be Clear" åbnede sig op over for sin nære ven Chris Cortazzo.

- Jeg vil ikke begraves. Jeg vil kremeres, fortalte Shannen og afslørede også, at hun havde en meget klar plan for, hvordan asken skal bruges.

- Den skal blandes godt sammen med min far, mig og Bowie.

For blot fire måneder siden delte Shannen dette billede af hunden, som hun nu vil "blandes" med, når den også er død.
For blot fire måneder siden delte Shannen dette billede af hunden, som hun nu vil "blandes" med, når den også er død.
 Skærmdump

Sidstnævnte er Shannens elskede hunhund, som stadig lever, mens hendes far, John Thomas Doherty, døde i 2010 blot 66 år gammel.

I podcasten kommer hun med forskellige forslag til, hvordan den blandede aske kan bruges. For eksempel som et smykke.

- Jeg gjorde det med min far. Jeg havde ham om halsen i et stykke tid.

- Jeg ved ikke, hvad der skete med halskæden, men jeg havde mareridt over det.

En anden mulighed er, at netop vennen Chris Cortazzo, som hun også tilbyder et "aske-smykke", får noget af asken, som han kan have stående i sit hjem.

- En del af mig kan stå ved din seng og stirre på dig om natten.

Og det er ikke alene hendes jordiske rester, Shannen Doherty nåede at beslutte sig om. I udsendelsen fortæller hun, at hendes bisættelse skal være en fest, hvor kun dem, der faktisk holdt af hende, kommer med:

- Til min fars begravelse var jeg glædeligt overrasket over, hvem der mødte op.

- Men det fik mig også til at tænke over, hvem der kommer, når jeg er død. Og jeg tror, at der er mange, som slet ikke har lyst til være der. De gør det alene, fordi det er "politisk korrekt", lød det fra Shannen Doherty, som efterlod en klar opfordring til sine nærmeste.

- Den (bisættelsen) skal være en fejring.

- Gør det i mit hus, som da vi fejrede min mors fødselsdag. Køkkenet blev mørkelagt, vi havde en DJ til at spille, og det var super sjovt.

Sponsoreret indhold