Melissa Bentsen i smertehelvede: Bliver værre hver dag
LÆS OGSÅ: MELISSA BENTSEN AFSLØRER NY KÆRESTE
Hver gang Melissa Bentsen tager et skridt, mærker hun en smerte i sin fod.
Det har hun gjort, siden hun kom til skade på en skiferie for tre måneder siden.
- Jeg vrikkede om ret heftigt her for tre måneders tid siden på en skiferie, og den bliver bare værre og værre, har Melissa tidligere fortalt til SE og HØR.
Nu virker det til, at smerterne i foden er så voldsomme, at det snart ikke er til at holde ud for "Forræder"-vinderen.
Det skriver hun på sin Instagram-profil.
- Jeg har virkelig snart ikke mere overskud til den her fod, skriver Melissa i en Instagram-story.
Influenceren har ad flere omgange været til lægen med sin fod, og den seneste melding ud fra en ultralydsscanning er, at foden er forstuvet.
Det har dog ikke hjulpet på smerterne, som lige nu er så slemme, at det går udover Melissas hverdag.
- Smerterne bliver værre for hver dag, der går, og jeg aner ikke, hvordan min hverdag skal fungere, når jeg kun må ligge sådan her, skriver hun.
På billedet kan man se Melissa ligge i sin seng med den påvirkede fod stikkende ud under dynen.