
Gigantisk økonomisk øretæve til Peter Warnøe
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Et underskud på næsten 6,9 millioner kroner.
Det er, hvad Peter Warnøes holdingselskab Oister Invest ApS fik ud af 2023.
- Ledelsen anser årets resultat for utilfredsstillende, skriver Peter Warnøe i ledelsesberetningen.
Den 60-årige tidligere Løvens Hule-investor, som i mange år var vært i forbindelse med sin nære ven og daværende kronprins Frederiks skiferier i schweiziske Verbier, har de seneste år mistet store flager af sin troværdighed.

Warnøe blandt andet blev meldt til politiet for ulovligt at trække penge ud af sit selskab Oister Invest og efterfølgende blev det afsløret, at det kroatiske selskab Bellabeat, som Warnøe havde investeret i og som officielt havde en værdi på et tocifret milliardbeløb, for en stor dels vedkommende var varm luft.
Trods millionunderskuddet er formuen solid i Oister Invest, som Peter Warnøe ejer 100 procent af.
Ifølge regnskabet er egenkapitalen 13,7 millioner kroner.
